Kapitel 32 Medarbejderforpligtelser
Virksomheden er udelukkende forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelser, når virksomheden har en detaljeret, formel plan for afskedigelserne og ikke har nogen realistisk mulighed for at trække denne plan tilbage. Den detaljerede plan skal mindst indeholde følgende:
► Sted, funktion og omtrentligt antal ansatte, som skal afskediges.
► Fratrædelsesgodtgørelser for hver jobklassifikation eller funktion.
► Tidspunktet for planens gennemførelse. Planen skal påbegyndes hurtigst muligt og skal fær- diggøres inden for en periode, der sikrer, at risikoen for væsentlige ændringer af planen er usandsynlig.
Aftaler om fratrædelse medfører ligeledes afholdelse af løn i opsigelsesperioden. I det omfang medarbejderen fritstilles, eller virksomheden ikke modtager nogen modydelse for vederlaget, skal løn i opsigelsesperioden også indregnes som en forpligtelse. Derimod kan der ikke indregnes løn- forpligtelser vedrørende opsagte medarbejdere, som har pligt til at møde på arbejdspladsen. Dette gælder, uanset niveauet for den faktiske arbejdsindsats i opsigelsesperioden. Aftaler om fratrædelser kan også i visse tilfælde indeholde betalinger for opnåelse af konkurrence- eller kundeklausuler, der i en begrænset periode kan medføre økonomiske fordele for virksomhe- den. Sådanne betalinger kan opfylde kriterierne for indregning af et immaterielt aktiv og skal i givet fald indregnes.
Fratrædelse medfører ofte yderligere forpligtelser
Betingelserne for opnåelse af retten til fratrædelsesgodtgørelsen kan variere. Ansættelsesafta- lerne skal derfor nøje vurderes med hensyn til betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse.
Vurdering af betingelser
Fratrædelsesgodtgørelser, der gives uden betingelser, dvs. hvis medarbejderen har ret til godtgø- relsen, uagtet fratrædelsesårsag, og hvilken part der ønsker, at medarbejderen skal fratræde, er i substansen ydelser relateret til medarbejderen efter dennes fratræden. Konsekvensen er, at virk- somheden løbende indregner forpligtelsen, der opbygges over årene, frem til forpligtelsen forfal- der, og omkostningen relateres til den forventede ansættelsesperiode. Hvis aftalte fratrædelsesgodtgørelser er væsentlige eller af usædvanlig karakter, er det Erhvervs- styrelsens opfattelse, at fratrædelsesgodtgørelser skal oplyses i noterne under eventualforpligtel- ser. 32.8 Præsentation og oplysninger Der er i loven en række krav til præsentation og oplysning af personaleomkostninger og medarbej- derforpligtelser. En række af disse er omtalt under de enkelte typer af medarbejderforpligtelser i dette kapitel.
Der skal gives oplysninger om options- og warrants-ordninger til medarbejdere og ledelse. Se mere herom ovenfor.
§ 93, stk. 2
Derudover henvises til yderligere omtale i afsnit 36.7 Personaleomkostninger og ledelsesvederlag og afsnit 36.8 Særlige incitamentsprogrammer for ledelsen .
656 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease