Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 34 Leasing – IAS 17

Noten vedrørende sikkerhedsstillelser for finansielt leasede aktiver kan illustreres således:

Eksempel på noten for sikkerhedsstillelse for finansielt leasede aktiver

Sikkerhedsstillelser t.kr.

20#2

20#1

Følgende aktiver er stillet til sikkerhed for selskabets bankforbindelser: Regnskabsmæssig værdi af finansielle leasingaktiver, der ligger til sikker- hed for finansielle leasingforpligtelser, 180 mio. kr. (20#1: 138 mio. kr.)

95.958

117.872

34.6 Operationelle leasingaftaler i leasingtagers årsregnskab Hvis en leasingaftale klassificeres som en operationel leasingaftale, omkostningsføres leasingydel- ser i resultatopgørelsen lineært over leasingperioden, medmindre en anden systematisk metode vil være mere retvisende. For mange operationelle leasingaftaler vil dette svare til de faktiske leasingydelser i henhold til leasingaftalen.

Hovedregel

Variable leasingydelser, jf. ovenfor, indgår ikke i minimumsleasingydelserne og skal derfor om- kostningsføres i takt med afholdelsen. En omsætningsbestemt husleje udgiftsføres således i den periode, som omkostningen vedrører.

Variable leasingydelser

I praksis ses dog en række eksempler på, at der i forbindelse med indgåelse af operationelle lea- singaftaler betales et større beløb som en forudbetalt leasingydelse. Et sådant beløb indregnes ved første indregning i balancen som en periodeafgrænsningspost, der efterfølgende omkostnings- føres i resultatopgørelsen over leasingaftalens løbetid. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed indgår en operationel leasingaftale, fx en huslejeaftale, hvor udlejer eksempelvis som incitament for indgåelse af leasingaftalen yder en periode med gratis husleje eller en periode med nedsat husleje. I sådanne situationer skal aftalens samlede husleje periodiseres som udgangspunkt med en lineær omkostning over den faktiske lejeperiode.

Knækydelser eller ydelses- frie perioder

Udgangspunktet med lineær indregning af operationelle leasingydelser kan alene fraviges, hvis et andet systematisk grundlag bedre afspejler forbruget af det leasede aktiv.

Periodeafgrænsningsposter under aktiver og forpligtelser anvendes til indregning af forudbetalte omkostninger eller forudindbetalte indtægter, så der sikres en lineær indregning af leasingydel- serne i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Ligeledes fra praksis ses, at der i forbindelse med indgåelse af nye leasingaftaler ofte tilbydes leasingtager en kontant engangsbetaling. Engangsbetalingen sker som et incitament for indgåelse af kontrakten og er ofte ikke forbundet med yderligere krav eller betingelser.

Kontant- betalinger ved

kontrakt- indgåelse

EY's holdning Efter EY's opfattelse er engangsbetalingen og lejekontrakten i regnskabsmæssig henseende sammenhængende transaktioner, hvor engangsbetalingen isoleret set er uden forretningsmæs- sig substans og derfor relaterer sig til den leasingaftale, som indgås samtidigt. Engangsbetalingerne skal derfor efter EY's opfattelse periodiseres over leasingaftalens løbetid. Fra modtagelse af engangsbetaling finder sted og frem til indregning i resultatopgørelsen udgør engangsbetalingen en periodeafgrænsningspost under forpligtelser i balancen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 671

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease