Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 34 Leasing – IAS 17

Loven stiller ingen specifikke krav til præsentation og oplysninger i leasinggivers årsregnskab. IAS 17 stiller særlige krav til oplysninger i noterne i leasinggivers regnskab. For yderligere inspi- ration henvises hertil.

Præsentation og oplysning

34.9 Sale and lease back-transaktioner En sale and lease back-transaktion indebærer et juridisk salg af et aktiv og efterfølgende tilbage- leasing af samme aktiv til sælger. Den fremtidige leasingydelse og salgsprisen er normalt indbyrdes afhængige, idet de typisk aftales under et. Den regnskabsmæssige behandling af en sale and lease back-transaktion afhænger af klassifikationen af den pågældende leasingaftale som finansiel eller operationel. For regnskabsklasse B-virksomheder vil klassifikationen som finansiel eller operationel sale and lease back-aftale stadig være af stor betydning for den regnskabsmæssige behandling. Der henvi- ses til omtale herom nedenfor.

Finansielle sale and lease back-aftaler

En finansiel sale and lease back-transaktion skal regnskabsmæssigt anses som optagelse af lån med sikkerhed i de pågældende aktiver.

EY's holdning Selvom der gennemføres et juridisk ejerskifte, er der efter EY's opfattelse ikke nødvendigvis sket overgang af de væsentligste fordele og risici, der er tilknyttet aktivet i en finansiel sale and lease back. Aktivet er derfor i regnskabsmæssig forstand ikke solgt. Det beløb, som modtages fra leasinggiver i forbindelse med transaktionen, indregnes som en leasingforpligtelse, der af- drages og forrentes i overensstemmelse med den indgåede leasingaftale. Den regnskabsmæs- sige værdi af det nu leasede aktiv forbliver også beløbsmæssigt uændret i balancen og behand- les fortsat efter den hidtidige regnskabspraksis. Afviger vilkårene for en sale and lease back-transaktion væsentligt fra de vilkår, som en uafhængig modpart normalt ville acceptere, er sådanne vilkår udtryk for en udveksling af rettigheder eller fordele. Sådanne vilkår kan omfatte renter og andre lånebetingelser mellem leasingtager og lea- singgiver. Hvis aftalens vilkår afviger fra markedsbaserede vilkår, skal der foretages korrektion af leasingydelsen og tilsvarende regulering af den indregnede leasingforpligtelse. Opnås der ved sale and lease back-transaktionen en forpligtelse/lån, der er mindre end aktivets regnskabsmæssige værdi, vil der ikke alene af denne grund være behov for nedskrivning af det leasede aktiv til en lavere genindvindingsværdi. Forholdet kan dog være en indikation på et ned- skrivningsbehov, jf. afsnit 24.3 Hvornår skal nedskrivning foretages . Som tidligere omtalt skal virksomheder i regnskabsklasse B ikke ubetinget indregne finansielt lea- sede aktiver i balancen, medmindre den manglende indregning af finansielt leasede aktiver i års- regnskabet ikke understøtter et retvisende billede. Loven har ingen specifikke bestemmelser om håndtering af en finansiel sale and lease back-transaktion for regnskabsklasse B-virksomheder, der vælger ikke at indregne finansielle leasingaftaler i balancen.

Finansiel sale and lease back for regnskabs- klasse B- virksomheder

674 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease