Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 34A Leasing – IFRS 16

EY's holdning Selvom loven ikke tilsvarende stiller oplysningskrav svarende til kravene i IFRS 16, baseret på ovenstående undtagelse(r), vil det efter EY's opfattelse være hensigtsmæssigt at oplyse, dels om årets omkostningsførte leasingydelser og dels om fremtidige leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Leasingtagere kan vælge som princip regnskabsmæssigt at behandle korte leasingaftaler på samme måde som operationelle leasingaftaler i henhold til IAS 17. En kort leasingaftale er define- ret som en leasingaftale med en varighed på 12 måneder eller derunder, og som ikke indeholder en option på at købe det identificerbare aktiv. Vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale er kort, foretages på leasingaftalens starttidspunkt. Valget af princip foretages for kategorier af identifi- cerbare aktiver. En kategori af identificerbare aktiver er en gruppe af identificerbare aktiver af sammenlignelig art og anvendelse i virksomhedens drift. En leasingtager som anvender dette princip for korte leasingaftaler, indregner ikke en leasingfor- pligtelse eller et leasingaktiv. Leasingydelserne bliver i stedet indregnet som en omkostning line- ært over leasingperioden eller på et systematisk grundlag. Leasingtager skal anvende et andet systematisk grundlag, hvis dette giver et mere retvisende billede. I vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale er kort, fastsættes leasingperioden på samme måde som i alle andre leasingaftaler. Hvis leasingaftalen indeholder en option på at købe det identificerbare aktiv, opfylder den ikke definitionen på en kort leasingaftale.

Korte leasingaftaler

Eksempel på kort leasingaftale

Scenarie A En leasingtager indgår en leasingaftale, som er uopsigelig i ni måneder, og som indeholder en option på at forlænge kontrakten i fire måneder. På leasingaftalens startdato fastslår leasingta- ger, at denne med rimelig sikkerhed vil udnytte optionen på at forlænge leasingaftalen, fordi de månedlige leasingydelser i den forlængede periode er markant lavere end markedspriserne.

Leasingperioden er længere end 12 måneder (her 13 måneder). Derfor kan leasingtager ikke regnskabsmæssigt behandle leasingaftalen som en kort leasingaftale.

Scenarie B Der antages samme oplysninger som i scenarie A, bortset fra at leasingtager på leasingaftalens startdato fastslår, at denne ikke med rimelig sikkerhed vil udnytte optionen på forlængelse, fordi de månedlige leasingydelser i forlængelsesperioden repræsenterer det, som leasingtager for- venter vil være markedspriser, og der er ingen andre forhold, som indebærer, at leasingtager med rimelig sikkerhed vil udnytte optionen på forlængelse. Leasingperioden er 12 måneder eller derunder (her ni måneder). Leasingtager kan derfor be- nytte sig af undtagelsen for korte leasingaftaler (forudsat at dette er virksomhedens princip for denne kategori af identificerbare aktiver). Dette indebærer, at leasingydelserne omkostningsfø- res lineært over leasingperioden eller baseret på et andet systematisk grundlag, og at der ikke indregnes nogen leasingforpligtelse eller leasingaktiv.

For leasing af aktiver med lav værdi kan leasingtager også vælge en forenklet model for regn- skabsmæssig behandling svarende til den for korte leasingaftaler. Beslutning om anvendelse af denne forenkling foretages for hver enkelt leasingaftale. Leasingtager skal skønne aktivets ny- værdi, uanset alderen af det leasede aktiv. Forskellige leasingtagere forventes at komme til samme konklusion om, hvorvidt en type aktiv har en lav værdi. Da IASB indarbejdede denne undtagelse,

Leasingaftaler med lav værdi

692 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease