Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 34A Leasing – IFRS 16

Præsentation Leasinggivere indregner finansielt leasede aktiver i balancen og præsenterer dem som tilgodeha- vender med et beløb svarende til nettoinvesteringen i leasingaftalen. Nettoinvesteringen i leasing- aftalen skal klassificeres som andre aktiver med henblik på præsentation som kortfristet eller lang- fristet henholdsvis omsætnings eller anlægsaktiv. Derudover skal leasinggiver præsentere aktiver, som er genstand for operationelle leasingaftaler i balancen i overensstemmelse med de underlig- gende aktivers art. Modifikationer til leasingaftaler Den regnskabsmæssige behandling af modifikationer til eksisterende leasingaftaler er kompliceret, da leasingtager skal skelne mellem ændringer, der er omfattet af definitionen på en kontraktmodi- fikation i IFRS 16, og de ændringer, som falder uden for definitionen, samt ændringer som i sub- stansen udgør en indgåelse af en ny leasingaftale, og de ændringer som blot ændrer den eksiste- rende leasingaftale. 34A.7 I april 2020 udgav IASB uddannelsesmateriale vedrørende vurderingen af, om en lejerabat eller lejefri periode, som var relateret til COVID-19-udbruddet, opfyldte definitionen på en modifikation i IFRS 16. Uddannelsesmaterialet var tiltænkt at understøtte en konsistent anvendelse af reglerne i standarden.

Vurdering af om ændringer i leasing- ydelser er en modifikation

Der er kun sket en modifikation til en leasingaftale, når ændringen ikke kan rummes inden for aftalens oprindelige betingelser og vilkår. En modifikation til en leasingaftale er i IFRS 16 defineret som en ændring til enten:

omfanget af aftalen ("scope") eller

vederlaget i leasingaftalen.

Der er sket en ændring til leasingaftalens "scope", når leasingtagers ret til at kontrollere brugen af leasingaktivet er ændret, fx ændring i retten til at anvende aktivet, tilføjelser/begrænsninger i antallet af leasingaktiver eller en forlængelse eller forkortelse af leasingperioden. En lejerabat eller lejefri periode er alene ikke en ændring til leasingaftalens "scope". Der er sket en ændring til vederlaget i leasingaftalen, når leasingaftalens samlede vederlag er æn- dret. Hvis en leasingtager modtager en lejefri periode på tre måneder, men leasingydelserne her- efter stiger proportionalt, er det samlede vederlag i leasingaftalen uændret. Hvis der hverken er sket ændringer til leasingaftalens "scope" eller til vederlag i leasingaftalen, er der ikke tale om en modifikation i henhold til standarden. Ændringer i leasingydelser, som ikke er en modifikation af leasingaftalen, vil oftest blive behandlet som en variabel leasingydelse, som leasingtager løbende skal indregne i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden vurderer, at der er sket en ændring til enten leasingaftalens "scope" eller lea- singaftalens vederlag, er næste skridt, at vurdere, om ændringen kan rummes inden for leasingaf- talen oprindelige vilkår, eller om der er sket en ændring hertil. Denne vurdering omfatter alle re- levante fakta og omstændigheder, herunder kontraktuelle vilkår og relevant lovgivning, som lea- singaftalen måtte være underlagt, fx lejeloven eller klausuler om force majeure. De ændringer, der kan rummes inden for leasingaftalens vilkår, er ikke modifikationer, og behand- les som beskrevet ovenfor. De ændringer, som derimod er ændringer til de oprindelige betingelser og vilkår i leasingaftalen, opfylder definitionen på en modifikation i IFRS 16.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 701

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease