Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 35 Egne kapitalandele

35 Egne kapitalandele

C (mellem)

C (stor)

Regnskabsklasse

B

D

Køb og salg af egne kapitalandele skal indregnes direkte i egenkapitalen

Ja

35.1 Indledning Egne kapitalandele opfylder ikke definitionen på et finansielt aktiv og må derfor ikke indregnes i balancen. I stedet skal kostprisen ved køb og nettosalgsprisen ved afhændelse af egne kapitalan- dele indregnes direkte i egenkapitalen. Køb af egne kapitalandele anses regnskabsmæssigt for at være en kapitalafgang, dog uden at de selskabsretlige beskyttelsesregler for kapitalnedsættelse skal iagttages. Tilsvarende anses et salg af egne kapitalandele for at være en kapitaltilførsel, dog uden at de selskabsretlige krav for kapi- talforhøjelser finder anvendelse. De selskabsretlige rammer for erhvervelse af egne kapitalandele er som udgangspunkt selskabets frie egenkapitalreserver i henhold til det seneste årsregnskab. Der gælder derudover en forsigtig- hedsregel, der kræver, at der skal tages hensyn til eventuelle værdiforringelser fra det seneste årsregnskab og frem til erhvervelsestidspunktet af egne kapitalandele. Endeligt kan køb af egne kapitalandele almindeligvis alene gennemføres under forudsætning af, at selskabets nominelle sel- skabskapital efter fradrag af erhvervede nominelle egne kapitalandele fortsat lever op til selskabs- lovens krav til minimumskapital.

35.2 Fortolkningsbidrag

Lovens bestemmelser for køb og salg af egne kapitalandele er baseret på en fortolkning af IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation .

35.3 Kort om de selskabsretlige bestemmelser

Efter selskabsloven kan både aktie- og anpartsselskaber erhverve egne kapitalandele inden for rammerne af de frie egenkapitalreserver.

Den maksimale beløbsmæssige ramme, for hvor stort et beløb en virksomhed kan erhverve egne kapitalandele for i løbet af et regnskabsår, tager udgangspunkt i de frie egenkapitalreserver i hen- hold til det seneste årsregnskab.

Maksimal beløbsmæssig ramme

Overskud optjent i årets løb eller bundne egenkapitalreserver, der er frigivet siden seneste årsrap- port og frem til erhvervelsestidspunktet for køb af egne kapitalandele, må ikke indgå i grundlaget.

Har virksomheden derimod realiseret et underskud i perioden fra seneste årsregnskab til erhver- velsestidspunktet for køb af egne kapitalandele, skal dette underskud fragå i opgørelsen af virk- somhedens maksimale beløbsramme for køb af egne kapitalandele. Dette gælder ligeledes, hvis egenkapitaltransaktioner i årets løb fra seneste årsregnskab og til erhvervelsestidspunktet har re- duceret virksomhedens frie egenkapitalreserver. Det kunne eksempelvis være sikringstransaktio- ner, ekstraordinære udlodninger af udbytte m.v.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 715

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease