Kapitel 4 Dagsværdimåling
Vurderingen af, om en transaktion er regulær, skal foretages for hver enkelt transaktion og skal baseres på alle relevante og tilgængelige faktorer. Mens markedsfaktorer, som fx et misforhold i udbud og efterspørgsel og likviditetsbegrænsninger, kan påvirke priserne på transaktionerne i et givent marked, indikerer en sådan ubalance ikke automatisk, at parterne i transaktionen ikke var velinformerede og villige markedsdeltagere, eller at transaktionen dermed ikke var regulær. Den hypotetiske transaktion mellem markedsdeltagere tager ikke hensyn til, om ledelsen har til hensigt at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen på målingstidspunktet, eller om virksomhe- den er i stand til at gennemføre transaktionen på det pågældende tidspunkt. Et eksempel herpå kan være et hypotetisk salg af et værdipapir, hvor der er begrænsninger, som forhindrer virksom- heden i at sælge på målingstidspunktet. Selvom en sådan begrænsning kan have indflydelse på fastsættelsen af dagsværdien, vil begrænsningen ikke forhindre, at målingen baseres på et hypo- tetisk salg af værdipapiret.
Hypotetisk transaktion
Ved måling til dagsværdi skal virksomheden anvende samme forudsætninger, som markedsdelta- gere vil anvende til prisfastsættelse af aktivet eller forpligtelsen.
Markeds- deltagerne
Det skal endvidere forudsættes, at markedsdeltagerne anses for at være erfarne og har en til- strækkelig indsigt i aktivet eller forpligtelsen i det primære marked eller det mest fordelagtige marked og til øvrige markedsdeltagere.
En dagsværdi skal som udgangspunkt ikke afspejle salgsprisen ved en tvungen transaktion som fx tvangsauktion eller et salg på grundlag af pres fra en kreditor.
Det forudsættes desuden, at transaktionen som udgangspunkt gennemføres på det primære mar- ked for tilsvarende aktiver eller forpligtelser. Alternativt i mangel af et primært marked antages det, at transaktionen gennemføres på det mest fordelagtige marked. Det primære marked er det marked med størst volumen og aktivitetsniveau for det pågældende aktiv eller forpligtelse. Det mest fordelagtige marked er det marked, som maksimerer det beløb, som kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller minimerer det beløb, som skulle betales for at overdrage forpligtelsen, når der tages hensyn til transaktionsomkostninger og transportomkostninger. Det mest fordelagtige marked skal kun bruges, hvis der ikke findes et primært marked.
Primært marked
Mest fordelagtige marked
Det forudsættes endvidere, at virksomheden skal have adgang til det primære (eller mest fordel- agtige) marked.
Hvis ikke andet fremgår, antages det, at det primære (eller mest fordelagtige) marked er der, hvor virksomheden normalt vil sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen.
Eksempel på identifikation af det primære marked
Hvis en dansk virksomhed har erhvervet børsnoterede aktier i en virksomhed, der er noteret både på Nasdaq Copenhagen og på London Stock Exchange, skal virksomheden vurdere, hvilket marked der anvendes som det primære marked til køb og salg af værdipapirer. Hvis virksomhe- den altid anvender Nasdaq Copenhagen, vil dette marked være det primære marked. Virksom- heden kan i dette tilfælde ikke anvende børskursen på London Stock Exchange til dagsværdimå- ling af aktierne, hvis dette marked er det mest fordelagtige.
4.6 Prisen Dagsværdi er den pris, der vil blive modtaget ved salg af et aktiv, eller som skal betales ved over- dragelse af en forpligtelse i en regulær transaktion på det primære (eller mest fordelagtige)
72 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease