Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 36 Noteoplysninger

Formålet med at give oplysninger om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og/eller geogra- fiske markeder er at bibringe regnskabsbrugeren:

► En bedre forståelse af virksomhedens indtjening.

► En bedre mulighed for at vurdere virksomhedens risiko, afkast og følsomhed over for fx æn- drede markedsforhold, valuta m.v. ► Bedre oplysninger til at kunne foretage en mere kvalificeret bedømmelse af virksomheden som helhed, herunder den fremtidige udvikling.

Nettoomsætning er defineret ud fra bilag 1 C, nr. 13, og er salgsværdien af produkter og tjeneste- ydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter, med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

Definition

Loven definerer derimod hverken aktiviteter eller geografiske markeder, men henviser til definiti- onerne i den tidligere IAS 14 Segmentrapportering , der nærmere definerer og forklarer begre- berne "aktiviteter" og "geografiske markeder" i denne sammenhæng.

En aktivitet er defineret som en identificerbar del af en virksomhed, som fremstiller et bestemt produkt, en bestemt tjenesteydelse eller en bestemt gruppe af beslægtede produkter eller tjene- steydelser, som med hensyn til risici og afkast adskiller sig fra andre aktivitetssegmenter. Ved bestemmelse af, hvorvidt produkter og tjenesteydelser er beslægtede, skal følgende faktorer ta- ges i betragtning:

Aktivitet

Produkternes eller tjenesteydelsernes art

Produktionsprocessernes art

► Produktets eller tjenesteydelsens kundetype eller -gruppe

► De anvendte distributionsmetoder for produktet eller tjenesteydelsen

► Eventuelle særlige lovgivningsmæssige rammer, eksempelvis for bankvirksomhed, forsikrings- virksomhed eller offentlig virksomhed.

Det fremgår, at aktiviteter kan tage afsæt i definerede produkter/produktgrupper eller tjeneste- ydelser med omtrent samme risiko og afkast, fx opdeling i egenfremstillede produkter og handels- varer. Aktiviteter kan også være forretningsområder, fx monopolaktiviteter versus aktiviteter præ- get af høj konkurrence eller lignende. For virksomheder, der alene sælger ét produkt eller én produktgruppe, vil en segmentopdeling på aktiviteter ikke være relevant. Det vil være naturligt at oplyse i noterne, hvis virksomheden alene har identificeret ét aktivitetssegment. Det vil også være naturligt, at disse virksomheder overvejer, om geografiske markeder kan oplyses i stedet. Et geografisk marked er defineret som en identificerbar del af en virksomhed, som frembringer produkter eller tjenesteydelser inden for et bestemt geografisk område, og som med hensyn til risici og afkast adskiller sig fra de andre geografiske områder. Ved identifikationen af geografiske markeder skal følgende faktorer tages i betragtning:

Geografisk marked

► Lighed mellem økonomiske og politiske forhold

► Forholdet mellem aktiviteter i forskellige geografiske områder

Afstand mellem aktiviteterne

► Særlige risici forbundet med aktiviteter i et bestemt område

Valutarestriktioner

Grundlæggende valutarisici.

722 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease