Kapitel 36 Noteoplysninger
Definitionen giver mulighed for at basere et geografisk marked på en af følgende:
► Placeringen af virksomhedens produktionsapparat eller faciliteter til udførelse af tjenesteydel- ser og andre aktiver
► Placeringen af virksomhedens markeder og kunder.
Oftest vil især sidstnævnte øve væsentlig indflydelse på risikoprofilen, og dermed fastlæggelsen af geografiske markeder. Geografiske opdelinger kunne fx være:
► Norden, øvrig Europa, USA, Afrika og Asien
Danmark og udland
►
Hjemmemarked og eksportmarked.
►
Afgrænser virksomhedens aktiviteter sig alene til Danmark, er geografisk segmentopdeling natur- ligt ikke relevant. Det samme gælder, hvis virksomheden betragter hele verden som sit geografiske marked, fordi risiko og afkast ikke afviger væsentligt mellem de lande, hvor virksomheden opere- rer, eller virksomheder, der opererer på ét globalt marked, fx international fly- eller skibstransport. Det vil være naturligt at oplyse i noterne, hvis virksomheden alene har identificeret ét geografisk marked. Som det fremgår ovenfor, gælder det for både segmentering på aktiviteter og geografiske marke- der, at disse henholdsvis aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til til- rettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at der skal være forskel på om- råderne med hensyn til risiko og afkast. Hvad der forstås ved risici og afkast, skal vurderes ud fra virksomhedens konkrete forhold, og hvorledes virksomhedens ledelse betragter risiko og afkast på de forskellige områder. Risiko kan fx være et udtryk for forholdet mellem faste og variable omkostninger eller risiko i relation til konkurrencesituationen på de forskellige markeder. Afkast bedømmes ikke alene på den aktivitet, eller det marked, der giver det største overskud. I praksis vil det ofte være mere relevant fx at vurdere afkastet ud fra dækningsbidrag, bruttoresultat eller lignende. Det bemærkes, at IAS 14 i 2009 blev erstattet af IFRS 8 Driftssegmenter . IAS 14 stillede som ud- gangspunkt krav om segmentrapportering fordelt på både aktiviteter og på geografiske områder. IFRS 8 stiller ikke tilsvarende krav, men tager i stedet udgangspunkt i, hvordan virksomhedens rapportering til ledelsen er sammensat. I IFRS 8 ligger en antagelse om, at ledelsens syn på seg- mentering af virksomheden ligeledes vil være interessant for en regnskabsbruger.
IFRS 8 eller IAS 14
Lovens regler for segmenter svarer hverken præcist til IAS 14 eller IFRS 8, og begge standarder antages derfor at kunne anvendes som fortolkning af lovens krav til segmentoplysninger.
Det er virksomhedens interne rapporteringssystem, der som udgangspunkt skal lægges til grund for identifikation af segmenter, idet det antages, at det interne rapporteringssystem er et udtryk for ledelsens opdeling af virksomheden på strategiske områder. I tilfælde, hvor segmenteringen i den interne rapportering ikke er foretaget efter virksomhedens forskellige markeder eller produkt- linjer, men i stedet eksempelvis efter den juridiske virksomhedsstruktur, kan det interne rappor- teringssystem dog næppe lægges til grund for segmentoplysninger i årsrapporten. I disse tilfælde skal segmenterne i den eksterne årsrapport baseres på væsentlige forskelle i markeder eller pro- dukter.
Velfungerende interne rap- porterings- systemer
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 723
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease