Kapitel 36 Noteoplysninger
"Flexible benefits" er ordninger, som gør det muligt for medarbejderen inden for en fast lønramme at til- og fravælge forskellige tilbud, som virksomheder yder mod reduktion i den kontante del af gagen. Det kan være firmabil, betalte ydelser som fri telefon, fri avis, pensioner eller en uges ekstra ferie.
Flexible benefits
EY's holdning Efter EY's opfattelse skal omkostninger, der opstår som en del af "flexible benefits", også hen- føres til personaleomkostninger og de oplysningskrav, der gælder for personaleomkostninger, i det omfang der er tale om andre ydelser end løn, inden for den faste lønramme.
De beløb vedrørende "flexible benefits", der skal indgå i oplysningen, er virksomhedens faktiske omkostning til de ydede benefits og ikke værdien for medarbejderen, eksempelvis opgjort efter de skattemæssige regler.
Ledelsesvederlag
Virksomheder i regnskabsklasse C og D samt erhvervsdrivende fonde i alle regnskabsklasser, skal give oplysninger om det samlede vederlag (lønninger, pensionsbidrag og vederlag m.v.) for regn- skabsåret, fordelt på hvert ledelsesorgan til nuværende og forhenværende medlemmer af virksom- hedens direktion, bestyrelse, tilsynsråd og repræsentantskab. Noten skal også omfatte særskilt oplysning af de samlede forpligtelser til at yde ydelsesbaserede pensionsordninger og eventuelle incitamentsprogrammer til ledelsesorganerne. Der er krav om oplysning af sammenligningstal for ledelsesvederlag, beløb for forpligtelser til at yde ydelsesba- seret pension og incitamentsprogrammer. Loven stiller alene oplysningskrav om ledelsesvederlag for den i virksomheden anmeldte ledelse i Erhvervsstyrelsens CVR-register. Hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, skal vederlaget til ejerne oplyses. Ved ledelsesskift i løbet af regnskabsåret er både den siddende og den hidtidige ledelse omfattet af oplysningskravet. Hvis et tidligere ledelsesmedlem overgår til at udføre andre funktioner end ledelse i virksomheden, vil vederlag for disse andre funktioner ikke være omfattet af oplysningskravet. Ledelsesmedlemmer, der er tiltrådt efter balancedagen, er ikke omfattet af oplysningskravet, selvom de skal underskrive årsregnskabet. Ledelsesvederlaget omfatter alene den del af det samlede vederlag, der kan henføres til ledelses- hvervet. Hvis et ledelsesmedlem ligeledes varetager andre funktioner som eksempelvis salgschef, er det alene den del af vederlaget, der kan henføres til hvervet som ledelsesmedlem, der skal oplyses som ledelsesvederlag. Hvis der er personsammenfald mellem direktion og bestyrelse, må vederlaget til denne opdeles efter funktionerne. Opdelingen er tillige relevant i de tilfælde, hvor der fx deltager advokater i bestyrelsen. Her er det relevant at vurdere, om advokaten udfører arbejde i tilknytning til rollen som bestyrelsesmedlem eller i tilknytning til sit virke som advokat, for at foretage den korrekte fordeling. Det gælder uan- set om vederlaget afregnes via faktura fra advokatfirmaet eller ej. Vederlaget omfatter både kontante og ikke-kontante vederlag, samt faste og variable vederlag, herunder fx løn, tantieme, pension, bonus, incitamentsordninger, fratrædelsesgodtgørelser, andre personalefordele m.v. Erhvervsstyrelsens antagelse er, at alle virksomheder som udgangspunkt har en ledelse. Hvis der undtagelsesvis ikke betales ledelsesvederlag, er det styrelsens opfattelse, at der af hensyn til regnskabsbrugerne, vil være behov for en oplysning om, at ledelsesvederlaget udgør 0 kr. Det vil dog være sjældent, at hvervet som direktør i regnskabsklasse C- og D-virksomheder, herunder arbejdsindsatsen med at varetage ledelsesopgaven og ledelsesansvaret, er så begrænset, at den kan varetages uden betaling. Situationen kan dog forekomme i mellemholdingvirksomheder, der
§ 98 b
Hvem er omfattet?
Kun vederlag til ledelseshverv
Alle virksomheder har som udgangspunkt en ledelse
732 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease