Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 37 Fusions- og spaltningsregnskaber

Book value-metoden stiller i modsætning til sammenlægningsmetoden ikke krav om tilpasning af sammenligningstal for tidligere regnskabsår, men tillader sammenlægning til regnskabsmæssige værdier på fusionens regnskabsmæssige virkningsdato, som fremgår af fusionsdokumenterne. Me- toden forventes derfor af administrative årsager at blive den mest fremherskende metode ved koncerninterne fusioner i fremtiden. Både ved anvendelse af sammenlægningsmetoden og book value-metoden kræver loven dog yder- ligere oplysninger, dels om at der er foretaget tilpasning af sammenligningstal for tidligere regn- skabsår (sammenlægningsmetoden) og dels om manglende tilpasning af sammenligningstal og der- med manglende sammenlignelighed (book value-metoden) Loven kræver generelt oplysning, jf. § 55, hvis tilsvarende regnskabsposter for tidligere regn- skabsår ikke er sammenlignelige. En virksomhed kan dog undlade at foretage tilpasning af sam- menligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktivi- teter. Sidstnævnte betingelse vil altid være opfyldt i forbindelse med gennemførelse af fusioner og spaltninger. Dertil kommer, at anvendelse af book value-metoden ikke tillader tilpasning af sammenligningstal for tidligere regnskabsår. Her kræver § 55 imidlertid, at hvis sammensætningen af virksomhedens aktiviteter er ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sam- menligning af virksomheden år for år. Endeligt gælder for anvendelse af begge metoder, at den manglende sammenlignelighed (book value-metoden) henholdsvis den foretagne tilpasning af sammenligningstal (sammenlægningsme- toden) skal anføres og begrundes konkret og fyldestgørende. Hvis en regnskabsmæssig sammenlægning i en fusion betyder, at den sammenlagte virksomhed skifter regnskabsklasse, sker dette først, når den sammenlagte virksomhed reelt har overskredet størrelsesgrænserne i to på hinanden følgende regnskabsår. I praksis vil skiftet af regnskabsklasse derfor først blive aktuelt i det regnskabsår, der følger efter tidspunktet for fusionens godkendelse. Dette gælder, uanset at en fusion efter sammenlægningsmetoden gennemføres med tilbagevir- kende kraft med tilpasning af sammenligningstal for tidligere år, som om virksomhederne altid havde været fusioneret.

Book value- metoden og kravet om tilpasning af sammen- ligningstal

Oplysnings- krav for sammen- ligningstal

Skift af regn- skabsklasse som følge af fusionen

37.3 Spaltningsregnskaber

Ved gennemførelse af spaltninger kræves også anvendelse af lovens bestemmelser om virksom- hedssammenslutninger. Ved en spaltning overdrages aktiver og forpligtelser helt eller delvist til et eller flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Spaltninger dækker over en række forskellige transaktionstyper. I praksis gælder dog, at både før og efter spaltningen er de berørte virksomheder ofte underlagt den samme interesses bestem- mende indflydelse (common control), idet kapitalejerne i den indskydende og spaltede virksomhed som oftest vederlægges med kapitalandele i de modtagne virksomheder. Derved er lovkravet op- fyldt for anvendelse af enten sammenlægningsmetoden eller book value-metoden. I praksis er det også disse to metoder, der som oftest finder anvendelse til gennemførelse af spaltninger. En spaltning gennemføres efter § 130 med en henvisning til reglerne om fusionsregnskaber i § 129, der igen henviser til de regnskabsmæssige bestemmelser om virksomhedssammenslutnin- ger og koncernetablering i §§ 115-123 med de nødvendige tilpasninger, som gælder for spaltnin- ger. Dette medfører, at en spaltning regnskabsmæssigt skal behandles efter overtagelsesmetoden, sammenlægningsmetoden eller book value-metoden. Den regnskabsmæssige regulering af spalt- ningsregnskaber i § 130 supplerer de selskabsretlige regler om spaltning i selskabsloven. Anven- delse af overtagelsesmetoden medfører, jf. § 121, at nettoaktiverne overdrages til dagsværdi.

§ 130

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 769

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease