Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 39 Indberetningsregler og -frister

39.4 Regler for afgifter ved for sen indberetning Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på otte hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. ovenfor, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse (typisk bestyrelsen) en afgift.

§ 151

Afgiften beregnes fra udløbet af indberetningsfristen. Det vil fx for kalenderårsregnskaber sige 30. juni for B- og C-virksomheder og 30. april for D-virksomheder. Dette gælder, selvom der uden afgift kunne være indberettet årsrapport senest otte hverdage efter modtagelse af påkravsbrevet.

Afgiften beregnes fra

Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

Afgiftens størrelse

Ovennævnte er satserne pr. ledelsesmedlem pr. virksomhed. Er en person medlem af flere besty- relser i fx en koncern, hvor alle årsrapporter indsendes for sent, beregnes afgiften pr. ledelses- medlem pr. virksomhed, hvorved den samlede afgift pr. ledelsesmedlem kan være højere.

Indberetningsfristen "uden ugrundet ophold" er ikke sanktioneret med afgifter.

Manglende indberetning af undtagelseserklæringer udløser de samme reaktioner som manglende indberetning af årsrapporter, da indberetning af undtagelseserklæring træder i stedet for indbe- retning af virksomhedens egen årsrapport og derfor sidestilles hermed.

39.5 Oplysningskrav m.v. i forbindelse med indberetningen

Umiddelbart øverst i den læsbare del af årsrapporten skal følgende oplysninger tydeligt fremgå:

Indsendelses- bekendt- gørelsen, § 27

Dokumentets betegnelse, "Årsrapport"

► Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse

Regnskabsperioden.

Herudover skal følgende indberettes til Erhvervsstyrelsen som en del af årsrapporten:

► Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan

Datoen for godkendelse af årsrapporten.

Det er virksomhedens fulde navn, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen på tidspunktet for ind- beretning (og ikke navnet på balancedagen), der skal fremgå af årsrapportens forside. I det til- fælde, hvor virksomheden har registreret nyt navn hos Erhvervsstyrelsen i løbet af regnskabsåret, eller inden årsrapporten indberettes, kan virksomheden vælge at tilføje det tidligere navn umid- delbart under det nye navn i en parentes med angivelse af, at der er tale om et tidligere navn. Nettoomsætning Virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem), der anvender muligheden i lovens § 32, stk. 1, og ikke oplyser om nettoomsætning i årsrapporten, skal indberette deres nettoomsætning til Er- hvervsstyrelsen samtidig med indberetning af årsrapporten. Nettoomsætningen skal også indbe- rettes i de tilfælde, hvor den udgør 0 kr. Den særskilte indberetning af nettoomsætningen er alene til Erhvervsstyrelsens brug (til kontrol- formål). Oplysningen offentliggøres ikke. Den skal indberettes digitalt efter Erhvervsstyrelsens nærmere anvisning.

788 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease