Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

43.7 Særlige krav til ledelsesberetningen

Erhvervsdrivende fonde skal, ud over gældende krav for kapitalselskaber, jf. kapitel 5 Ledelsesbe- retning , udarbejde en ledelsesberetning indeholdende:

Særlige redegørelser

Redegørelse for god fondsledelse

Redegørelse for fondens uddelingspolitik.

► Redegørelse for kønsmæssig sammensætning af ledelsen, hvis forpligtet til at opstille måltal

Ovenstående krav gælder for alle erhvervsdrivende fonde, uanset regnskabsklasse.

For regnskabsår, der begynder 1. juni 2024 eller senere, skal Erhvervsdrivende fonde, uanset regnskabsklasse, og som i henhold til § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge an- delen af det underrepræsenterede køn, medtage de oplysninger, der er nævnt i § 99 b i ledelses- beretningen. Redegørelse for kønsmæssig sammensætning af ledelsen kan ikke placeres andre steder end i fondens egen ledelsesberetning. Lovens udgangspunkt er, at redegørelse for god fondsledelse og fondens uddelingspolitik præsen- teres i ledelsesberetningen, men loven tillader som et alternativ, at redegørelserne præsenteres i noterne i årsregnskabet. Hvis redegørelserne vælges præsenteret i noterne, vil redegørelserne være omfattet af revisionspligt, da årsregnskaber for erhvervsdrivende fonde, uanset størrelse og regnskabsklasse, altid er omfattet af revisionspligt. Som alternativ kan redegørelse for god fondsledelse og fondens uddelingspolitik i stedet offent- liggøres på fondens hjemmeside. Det skal oplyses i ledelsesberetningen eller i noterne i årsregn- skabet, hvis fonden har valgt at offentliggøre en eller begge redegørelser på fondens hjemmeside. URL-adressen, hvor redegørelsen er offentliggjort, skal oplyses i tilknytning til oplysningen i le- delsesberetningen eller noterne.

Redegørelse for kønsmæssig sammen- sætning af ledelsen

Alternativ placering tilladt i noterne

Mulighed for offentlig- gørelse på fondens hjemmeside

Der stilles en række yderligere formaliakrav ved offentliggørelse af redegørelserne på fondens hjemmeside.

Redegørelses- bekendt- gørelsen

Kravene omfatter i henhold til redegørelsesbekendtgørelsen:

► Ledelsesberetningen eller noterne skal indeholde oplysning om, at bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a eller fondens uddelingspolitik, jf. årsregn- skabslovens § 77 b, er offentliggjort på fondens hjemmeside. ► URL-adressen, den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til de enkelte re- degørelser, skal være oplyst i tilknytning til henvisningen. ► Redegørelsen hver for sig skal offentliggøres som en samlet redegørelse under betegnelsen "Redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a" eller "Redegørelse for fon- dens uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b". ► Det skal fremgå af hver redegørelse, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport og hvilke dele af hver redegørelse, der ikke er omfattet af revi- sionspåtegningen på fondens årsrapport. Oplysninger om god fondsledelse og oplysninger om fondens uddelingspolitik er ikke omfattet af revisionspåtegningen på den erhvervsdrivende fonds årsrapport, medmindre den erhvervsdrivende fond og revisor har aftalt andet. ► Redegørelserne skal dække samme periode som årsrapportens regnskabsperiode, og regn- skabsperioden skal være angivet i hver redegørelse. ► Redegørelserne hver for sig skal tydeligt være holdt adskilt fra eventuelle yderligere oplysnin- ger om god fondsledelse eller fondens uddelingspolitik på fondens hjemmeside.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 829

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease