Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

Eksempel på første regnskabsperiode som erhvervsdrivende fond

Fond ABC, der følger kalenderåret, overgår fra at være en ikke-erhvervsdrivende fond til en erhvervsdrivende fond med virkning den 30. september 20#1. Fondens første årsrapport som en erhvervsdrivende fond er årsrapporten for 20#1.

Er seneste regnskab ikke aflagt efter loven, men efter anden regnskabsregulering, finder bekendt- gørelse nr. 319 af 12. april 2011 om overgang til regnskabsaflæggelse efter loven anvendelse.

Beskrivelse af fondens væsentligste aktiviteter i ledelsesberetningen

Kravet i § 76 a om at beskrive de væsentligste aktiviteter, er også gældende for erhvervsdrivende fonde. Her skal bemærkes, at det for regnskabsbruger er væsentligt at få et overordnet indblik i fondens primære aktiviteter og en beskrivelse af de produkter og ydelser, som genererer største- delen af fondens nettoomsætning og indtjening. Dette er tilsvarende de normale regler for virk- somheder. Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at beskrive fondens uddelingsformål eller almen- nyttige formål. Modtagne gaver eller arv Fonde modtager ofte gaver eller arv fra tredjemand. Den regnskabsmæssige udfordring er her, om gaver eller arv skal indregnes direkte på grundkapitalen, eller om gaven eller arven skal indregnes i resultatopgørelsen – og i givet fald hvornår.

Gaver eller arv kan gives i flere forskellige former, fx kontanter, værdipapirer, antikviteter og kunstgenstande, ejendomme og immaterielle rettigheder m.fl.

Afhængigt af hvad gavegiver eller arvelader bestemmer i forbindelse med, at gaven eller arven ydes, kan det udløse forskelle i den regnskabsmæssige behandling. Det er karakteren og formålet med gaven eller arven, der definerer den regnskabsmæssige behandling. De generelle betingelser for indregning af gaver og arv, og periodiseringsprincip m.v. er tilsva- rende den fortolkning, der fremgår af kapitel 31 Offentlige tilskud og andre tilskud , hvorfor der kan læses mere herom i dette kapitel. Det er EY's opfattelse, at indregning af gaver og arv skal ske som beskrevet i nedenstående over- sigt. I oversigten anvendes udelukkende benævnelsen "gaver", men den regnskabsmæssige be- handling er ens, uanset om der er tale om gaver eller arv.

Givers ønske med gaven

Regnskabsmæssig behandling

Gaver, som af gavegiver ønsker disponeret til egen- kapitalen

Gaven indregnes som en forhøjelse af grundkapita- len – og bestyrelsen skal anmelde kapitalforhøjel- sen. Gaven indregnes i resultatopgørelsen som en del af de samlede indtægter, men i en særskilt post til modtagne gaver.

Gaver, der er givet til fri disposition, fx til en fond, der løbende modtager gaver til uddelinger

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 845

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease