Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til andelsboligforeninger

44.6 Balancen

Ejendomme

Andelsboligforeningers ejendomme kan efter første indregning til kostpris efterfølgende måles ef- ter to mulige metoder:

Kostpris

Dagsværdi.

Kostpris

Måles ejendommen til kostpris, sker det til det oprindelige beløb, som foreningen har betalt med tillæg af eventuelle købsomkostninger, tilbygninger og foretagne forbedringer. Læs yderligere om sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring i afsnit 44.5.

Oprindeligt betalt beløb (med tillæg)

Der er som udgangspunkt ikke krav om, at der skal foretages systematiske afskrivninger på for- eningens ejendom, der er optaget til kostpris. Læs yderligere herom i afsnit 44.5. Bestyrelsen har derimod ansvaret for løbende at vurdere, om ejendommens værdi er faldet, og der er dermed krav om, at ejendommens værdi i balancen skal nedskrives til denne eventuelt lavere værdi. Denne lavere værdi er ifølge lovens regler benævnt genindvindingsværdien.

Vurdering af nedskrivnings- behov

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af:

► Kapitalværdien ved anvendelse af ejendommen

► Salgsværdien af ejendommen fratrukket forventede omkostninger ved salg.

Foretages der en nedskrivning til genindvindingsværdien, skal denne nedskrivning indregnes i re- sultatopgørelsen.

Dagsværdi

Måles ejendommen til dagsværdi, er dagsværdien et udtryk for den aktuelle salgsværdi ved salg mellem uafhængige parter.

Aktuelle salgsværdi

Dagsværdien skal måles på hver balancedag og skal være opgjort pålideligt og velunderbygget.

Dagsværdien kan fastlægges på forskellige måder, som fx (ikke udtømmende):

► Valuarvurdering eller anerkendte værdiansættelsesmodeller (fx en DCF-model eller en afkast- baseret model)

Sammenlignelige handler.

Anvender andelsboligforeningen en aktuel valuarvurdering til brug for beregning af andelsvær- dien, skal denne valuarvurdering også anvendes til at værdiansætte ejendommens dagsværdi i årsrapportens balance.

Aktuel valuar- vurdering

Anvender andelsboligforeningen en fastholdt valuarvurdering til at opgøre andelsværdien, kan denne vurdering i udgangspunktet ikke anvendes til at værdiansætte ejendommen i årsrapportens balance. Det skyldes, at der i årsrapportens balance skal være tale om den aktuelle dagsværdi på baggrund af forhold, der er til stede og kendte på balancedagen.

Fastholdt valuar- vurdering

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 855

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease