Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til andelsboligforeninger

For andelsboligforeninger vil beløbet indgå som en del af egenkapitalens Andre reserver, som vises særskilt i balancen og i egenkapitalopgørelsen, hvis en sådan medtages. For andelsboligforeninger, der tilvælger lovens yderligere krav for regnskabsklasse B eller opefter, kan der henføres et beløb til reserven Øvrige reserver. Hvis reserveringen er krævet i vedtægterne, skal der dog i stedet anvende reserven Andre lovpligtige eller vedtægtsbestemte reserver. Reservationen på reserven kan ske via overførsel fra resultatdisponeringen. Ved frasalg af lejemål eller afholdelse af vedligeholdelsesomkostninger, der opfylder reglerne og formålet til at kunne anvendes af indeståendet hos GI, skal der ske opløsning af et tilsvarende beløb på reserven under egenkapitalen. Opløsning sker via resultatdisponeringen.

Da indeståendet på kontoen hos GI ikke kan være negativt, kan den tilsvarende reserve på egen- kapitalen heller ikke blive negativ.

Andre reserver under egenkapitalen

Egenkapitalposterne under Andre reserver er særlige reserver, som fx kan bestå af:

► Reserve for imødegåelse af værdiforringelse af ejendom

► Reserve for vedligeholdelse af ejendommen

Reserve for kurstab på lån ved omlægning

► Reserve for Grundejernes Investeringsfond (bunden)

► Reserve for byfornyelse med tilbagebetalingspligt (bunden).

Reserverne besluttes af generalforsamlingen eller ved lov (fx Reserve for Grundejernes Investe- ringsfond). De generalforsamlingsbesluttede reserver, som er bestemt til særlige formål, kan af generalforsamlingen vælges omgjort eller besluttes anvendt til andre formål, hvis dette ikke strider mod foreningens vedtægter.

Der kan ikke ske hensættelse til fx fremtidig vedligeholdelse uden for reserverne under egenkapi- talen.

Indvendig vedligeholdelse for lejere Andelsboligforeningen skal hensætte beløb til indvendig vedligeholdelse for lejere efter lejelovens § 122. Det omfatter indbetalinger til en vedligeholdelseskonto med faste regulerede beløb, for at kunne dække lejernes indvendige vedligeholdelse, som fx

Hvidtning

Maling

Tapetsering

Lakering af gulve.

Saldoen på vedligeholdelseskontoen til indvendig vedligeholdelse følger det enkelte lejemål.

Klassifikationen som hensat forpligtelse i årsrapporten sker, som følge af at forfaldstidspunktet er usikkert.

Gældsforpligtelser En af de væsentligste oplysninger i årsrapporten til regnskabsbrugerne i et andelsboligregnskab er oplysning om gældsforpligtelserne. Dette gælder både regnskabsbrugere i form af fx andelsha- vere, nye andelshavere og foreningens finansieringskilder.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 859

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease