Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til andelsboligforeninger

I egenkapitalen for andelsboligforeninger er der ofte bevægelser, som er væsentlige at have infor- mationer om for regnskabsbrugerne. Disse bevægelser kan fx være:

Væsentlige egenkapital- bevægelser

Tilgang af nye andele

► Årets opskrivninger eller tilbageførsel af tidligere års opskrivninger på ejendommen

Tillægsværdi, nye andele

Ændring i basisværdi, renteswap

Ændring i kursværdi, prioritetsgæld

Overførsler til andre reserver

Provenu fra salg af andele

► Reservationer til og anvendelse af tidligere reservationer til imødegåelse af værdiforringelse af ejendom

► Reservationer til og anvendelse af tidligere reservationer til vedligeholdelse af ejendom

► Reservationer til og anvendelse af tidligere reservationer for Grundejernes Investeringsfond.

44.8 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser Andelsboligforeninger skal på samme måde som almindelige erhvervsdrivende virksomheder med- tage alle oplysninger om hæftelser og forpligtelser, som foreningen har påtaget sig. De kan fx bestå af:

Pantsætninger

Garantistillelser

Tilbagefaldsklausuler

Tilbagebetalingspligt af tilskud

Leje- og leasingaftaler

Hæftelsesforhold

Aftale om rentesikring (renteswap)

► Ejendomsavancebeskatning (evt. udskudt skat heraf)

Eventualforpligtelser.

Eventualforpligtelser kan fx bestå af tilbagebetalingspligt af modtaget tilskud fra fx staten eller kommunen, hvis foreningen sælger ejendommen, som der er modtaget tilskud til, eller alternativt sammenlægges med en anden andelsboligforening.

Tilbage- betalingspligt

Er der på balancedagen truffet beslutning om salg af ejendommen eller sammenlægning, vil der være tale om en faktisk forpligtelse, der skal indregnes i balancen. Støtten kan i øvrigt være mod- taget til etablering af andelsboligforeningen i henhold til § 160 k i lov om almene boliger, hvorved der i noten skal oplyses størrelsen af den udbetalte støtte, som kan kræves tilbagebetalt ved salg af ejendommen eller sammenlægning. Der har tidligere været tilskudsordninger til byfornyelse, som ikke længere finder anvendelse, men hvor der er ydet fuld ydelsesstøtte til andelsboligforeningers lån. Tilskudsordningerne indebærer, at kommunen foretager betaling af den samlede ydelse på lånet, dvs. afdrag, renter og bidrag til kreditinstituttet. Denne afvikling på lånene sker direkte mellem kommunen og kreditinstituttet, så længe alle tilskudsbetingelser er opfyldt.

Tilskuds- ordninger til byfornyelse

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 865

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease