Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
i årsregnskabsloven. Dette krav har ikke baggrund i EU-retlige krav, men er et rent nationalt krav. De pågældende andelsselskaber er imidlertid i vid udstrækning omfattet af de samme bestemmelser i årsregnskabsloven som aktie- selskaber og anpartsselskaber, det vil sige bestemmelser, som er vedtaget i henhold til 4. direktiv om årsregnskaber (78/660/EØF) og 7. direktiv om koncernregnskaber (83/349/EØF).
De pågældende andelsselskaber er dog undtaget fra at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, hvis de er me- get små, jf. den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 4.
Med den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5, foreslås det, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark ligeledes skal være omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser med hensyn til opstilling, aflæggelse, revision samt indsendelse af årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget er en konsekvens af SCE-forordningens artikel 68 vedrørende aflæggelse og indsendelse af årsrapport samt artikel 70 vedrørende revision af årsrapporter. Det følger således af artikel 68, at SCE-selskaber skal være underlagt de bestemmelser om aflæggelse af årsrapport m.v., som er vedtaget i henhold til 4. og 7. direktiv i det land, hvor SCE-selskabet har hjemsted. Det er således ikke muligt at lade SCE-selskaber omfatte af årsregnskabslo- vens § 4, der er omtalt ovenfor, da der er tale om en rent national undtagelse, som ikke findes tilsvarende i 4. direktiv. Det foreslås, at SCE-selskaber nævnes udtrykkeligt i opregningen af virksomhedsformer i § 3, stk. 1, som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, da denne virksomhedsform ikke er dækket af de virksomhedsfor- mer, som i dag er nævnt i bestemmelsen. I denne forbindelse bemærkes, at SE-selskaber ikke er nævnt udtrykkeligt i § 3, stk. 1, da SE-selskaber ifølge SE-forordningen er omfattet af reglerne for aktieselskaber. SE-selskaber er såle- des dækket af »aktieselskaber« i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede nye bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 5, indebærer, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark bliver omfattet af bestemmelserne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B eller C, afhængig af selskabets størrelse, jf. årsregnskabslovens § 7. Er SCE-selskabets kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs m.v. i et EU-/EØS-land, skal selskabet dog, uanset dets størrelse, følge reglerne for regnskabsklasse D. SCE-selskaber, der driver kredit- og finansieringsvirksomhed, jf. artikel 69, er ikke omfattet af den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5, da finansielle virksomheder ikke er omfattet af års- regnskabsloven, jf. lovens § 1, stk. 3, nr. 1. Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen ligger inden for ram- merne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF) og svarer til de gældende indsendelsesfrister for danske andels- og aktieselskaber. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen. Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SCE-forordningens ar- tikel 54. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må artikel 54 derfor skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører således, at generalfor- samlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. Da årsregnskabsloven ikke specifikt indeholder bestemmelser om et tilsynsorgan, foreslås det i den nye bestemmelse i § 3, stk. 4, at nogle af de bestemmelser, som gælder for ledelsesorganet, finder tilsvarende anvendelse på tilsyns- organet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 3, stk. 3, vedrørende SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Henvisningen til §§ 73 og 107 er således ikke medtaget i § 3, stk. 4, da disse bestemmelser ikke gælder for andelsselskaber.
900 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease