Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende: 1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.
2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 13. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. 3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven. Stk. 4. Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til net- toomsætningen, jf. bilag 1, C, nr. 13, skal ved beregningen af størrelsesgrænserne i stk. 2 anvende nettoomsætnin- gen med tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed. Som indtægter af investeringsvirk- somhed anses positive værdireguleringer omfattet af § 38, stk. 1, samt realiserede gevinster ved salg af investe- ringsejendomme. Stk. 5. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regn- skabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1. Stk. 6. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 5, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterføl- gende afsnit (regnskabsklasser). Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående: 1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II. 2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III. 3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV. 4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs (»børs- noterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgræn- ser: 1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 20 mio. kr., b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og v) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunk- tet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 75 mio. kr., b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 3) Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende: 1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 915
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease