Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Regnskabsklasse A gælder ifølge stk. 1, nr. 1, for virksomheder som ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men som frivilligt aflægger en årsrapport, der ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2 (se bemærkningerne herom til denne bestemmelse). Disse virksomheder har hidtil ikke været omfattet af årsregn- skabsloven. Reglerne om regnskabsaflæggelse for klasse A fremgår af lovforslagets afsnit II. Der er tale om et meget enkelt sæt regler, der reelt svarer til dem, som de pågældende virksomheder hidtil har fulgt efter bekendt- gørelsen om bogføringspligtiges årsregnskaber (nr. 518 af 25. juni 1999). Regnskabsklasse A gælder først og fremmest for alle virksomheder med personligt ansvar. Endvidere er interessent- skaber og kommanditselskaber, hvori de ansvarlige deltagere ikke alle er kapitalselskaber, omfattet af regnskabs- klasse A. Se om disse "personselskaber" i bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2. Desuden gælder regnskabsklasse A for meget små virksomheder ("mikrovirksomheder") med begrænset ansvar om- fattet af §§ 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som efter de nugældende størrelseskriterier i den nævnte lovs § 19, stk. 2, er undtaget fra pligten til at aflægge årsregnskab efter den gældende årsregnskabslov — fx meget små andelsvirksomheder med begrænset ansvar. Efter lovforslagets § 4 skal disse "mikrovirksomheder" fort- sat være undtaget fra pligten til at aflægge årsrapport. Størrelseskriterierne i den nævnte lovs § 19, stk. 2, er vide- reført i lovforslagets § 4, stk.1, med visse modifikationer. (Se nærmere herom i bemærkningerne til § 4). Overskrider virksomheden størrelsesgrænserne i § 4, stk. 1, er den forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, og skal i så fald følge reglerne i regnskabsklasse B eller C, afhængig af virksomhedens størrelse. Regnskabsklasse B, C og D gælder for virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse indeholder en opregning af de virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrap- port efter lovens regler. Disse er identiske med de virksomheder, som skal aflægge årsregnskaber m.v. efter gæl- dende årsregnskabslov (se bemærkningerne til § 3, stk. 1). Aktieselskaber, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber, samt de øvrige virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, er enten omfattet af regnskabsklasse B eller C afhængig af virksomhedens størrelse. Der opereres som tidligere anført med tre størrelser: små virksomheder skal følge regnskabsklasse B, mens mellemstore og store virk- somheder skal følge klasse C. Størrelsesgrænserne fremgår af stk. 2, mens stk. 3 bestemmer, hvordan størrelserne beregnes. Lovforslaget viderefører i princippet størrelsesgrænserne i den gældende årsregnskabslov (dette omtales nærmere i bemærkningerne til stk. 2 og 3 nedenfor). Statslige og børsnoterede aktieselskaber skal uanset størrelse følge regnskabsklasse D. Regnskabsklasserne B, C og D omtales nærmere i det følgende. Regnskabsklasse B gælder ifølge forslagets stk. 1, nr. 2, for "små virksomheder" omfattet af § 3, stk. 1, som ikke er statslige eller børsnoterede aktieselskaber. "Små virksomheder" er defineret i § 7, stk. 2, nr. 1. Reglerne for regn- skabsaflæggelse for klasse B fremgår af lovforslagets afsnit III. Regnskabsklasse B gælder således for • små aktie- og anpartsselskaber samt små partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), • små interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er så- kaldte kapitalselskaber, • små erhvervsdrivende fonde, samt • små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (små virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (små andelsselskaber med begrænset ansvar), med- mindre disse er så små, at de er omfattet af undtagelsen i lovforslagets § 4 og dermed omfattet af klasse A (se bemærkningerne til § 4). Regnskabsklasse C omfatter samme typer virksomheder som klasse B, men gælder ifølge stk. 1, nr. 3, for "mellem- store og store virksomheder". "Mellemstore virksomheder" er defineret i stk. 2, nr. 2, "store virksomheder" i stk. 2, nr. 3. Reglerne for regnskabsaflæggelse for klasse C fremgår af lovforslagets afsnit IV. Regnskabsklasse D, der fortrinsvis består i ekstra oplysningskrav, gælder som nævnt ifølge stk. 1, nr. 4, for statslige aktieselskaber og børsnoterede aktieselskaber, uanset disses størrelse. Reglerne for regnskabsaflæggelse for klasse D fremgår af lovforslagets afsnit V.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 917

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease