Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter det nye regnskabsdirektiv er det kun indtægter udover nettoomsætningen, der yderligere skal indgå i bereg- ningsgrundlaget. Med gennemførelsen heraf følges også linjen fra det generelle modregningsforbud i den gældende § 13, stk. 1, nr. 8 i årsregnskabsloven, hvorefter hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. Det medfører, at der ikke kan ske modregning af eksempelvis positive og negative værdireguleringer af forskellige aktiver. Forslaget vedrører udelukkende beregningen af størrelsesgrænserne og medfører således ikke i sig selv, at finan- sielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed skal præsenteres som "nettoomsætning" i resultatopgø- relsen.
De gældende bestemmelser i § 7, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 5 og 6.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 5«.
Lovbemærkninger Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 16, foreslås en ændring af henvisningen i § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, så den nuværende henvisning til stk. 1 og 4 ændres til stk. 1 og 5.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 7, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »44 mio. kr.« til: »55 mio. kr.«, og i litra b ændres »89 mio. kr.« til: »111 mio. kr.«
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 7, stk. 2, angiver størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne i årsregnskabsloven. I henhold til bestemmelsen afgrænses regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) af beløbsgrænser for nettoomsætning henholdsvis balancesum samt af en størrelsesgrænse for det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
De gældende beløbsgrænser for regnskabsklasse B (små virksomheder) følger af bestemmelsens nr. 1, litra a og b, hvorefter beløbsgrænsen for balancesummen fastsættes til 44 mio. kr., og for nettoomsætningen til 89 mio. kr.
Det foreslås i § 7, stk. 2, nr. 1, litra a, at ændre »44 mio. kr.« til »55 mio. kr.« og i litra b, at ændre, »89 mio. kr.« til »111 mio. kr.«
Forslaget skal ses i lyset af artikel 1, nr. 2, litra a i det delegerede direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a (balancesum) og b (nettoomsætning), hvorefter beløbsgræn- serne for små virksomheder forhøjes således, at beløbsgrænserne ikke må overstige henholdsvis en balancesum på 5 mio. euro og en nettoomsætning på 10 mio. euro. Ifølge artikel 1, nr. 2, litra b i det delegerede direktiv om forhø- jelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 2, 2. afsnit, må medlemsstaterne fast- sætte højere beløbsgrænser, idet disse dog ikke må overskride 7.500.000 euro, for så vidt angår balancesummen, og 15.000.000 euro, for så vidt angår nettoomsætningen. Den forslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for at forhøje beløbsgrænserne for små virksomheder ud- nyttes fuldt ud, så muligheden i regnskabsdirektivet for at runde de angivne beløb i euro op med indtil 5 procent udnyttes, idet det dog foreslås, at beløbsgrænserne som hidtil angives i hele millionbeløb. Omregningskursen er kurs 7,4558, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 21. december 2023.
926 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease