Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslåede § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b vil medføre, at beløbsgrænserne for årsregnskabslovens regnskabsklasse B (små virksomheder) vil blive forhøjet, så tærskelværdien for balancesummen vil blive 55 mio. kr. og for nettoom- sætningen vil blive 111 mio. kr. Årsregnskabslovens regnskabsklasser har betydning for, hvilke krav en virksomhed skal leve op til ved udarbejdelse af årsrapporten.
I lyset af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænserne for små virksomheder foreslås en tilsvarende forhøjelse af beløbsgrænserne for små koncerner, der kan undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 7, stk. 2, nr. 2, litra a, ændres »156 mio. kr.« til: »195 mio. kr.«, og i litra b ændres »313 mio. kr.« til: »391 mio. kr.«
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 7, stk. 2 angiver størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne i årsregnskabsloven. I henhold til bestemmelsen afgrænses regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) af beløbsgrænser for nettoomsætning henholdsvis balancesum samt af en størrelsesgrænse for det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. De gældende beløbsgrænser for regnskabsklasse C (mellemstore virksomheder) følger af bestemmelsens nr. 2, litra a og b, hvorefter beløbsgrænsen for balancesummen fastsættes til 156 mio. kr., og for nettoomsætningen til 313 mio. kr.
Det foreslås i § 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b, at ændre
i litra a »156 mio. kr.« til »195 mio. kr.«, og i litra b forhøjes beløbsgrænsen for nettoomsætningen fra de nuværende »313 mio. kr.« til »391 mio. kr.«
Forslaget skal ses i lyset af artikel 1, nr. 3 i det delegerede direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 3, litra a (balancesum) og b (nettoomsætning), hvorefter beløbsgrænserne for mellemstore virksomheder, der ikke er små virksomheder, forhøjes således, at beløbsgrænserne ikke må overstige henholdsvis en balancesum på 25.000.000 euro og en nettoomsætning på 50.000.000 euro. Ifølge gældende arti- kel 3, stk. 9, 2. afsnit, i regnskabsdirektivet, må medlemsstater, der ikke har indført euroen, ved omregning til nati- onale valutaer runde op eller ned med 5 procent. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 for yderligere baggrund til delegerede direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser. Den forslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for at forhøje beløbsgrænserne for mellemstore virksomhe- der udnyttes fuldt ud, så muligheden i regnskabsdirektivet for at runde de angivne beløb i euro op med indtil 5 pro- cent udnyttes. Omregningskursen er kurs 7,4558, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 21. december 2023. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. I overensstemmelse med hidtidig praksis anses en nystiftet virksomhed for omfattet af regnskabsklasse B, hvis den i den første regnskabsperiode ikke overskrider to af de nævnte størrelsesgrænser. Derefter gælder der en to-års- regel vedrørende ind- og udtræden af de forskellige regnskabsklasser samt flytning inden for regnskabsklasse C. Fordelen ved at have en to-års-periode er, at et enkelt år med over- eller underskridelse af størrelsesgrænserne ikke uden videre medfører ændringer i regnskabspligten. Hvis virksomheden derimod overskrider to af de nævnte størrelsesgrænser i det første regnskabsår, omfattes virk- somheden direkte af regnskabsklasse C og skal følge reglerne for mellemstore eller afhængig af virksomhedens stør- relse. To-års-reglen følger af artikel 3, stk. 10, i regnskabsdirektivet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 927
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease