Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 738 af den 1. juni 2015. Bestemmelserne implementerer artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe- den eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Artikel 2, nr. 2, er en ikrafttrædelsesbestemmelse, som indeholder visse lempelser for virksomheder, der har udstedt gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land inden direktivets ikrafttræden.

Ifølge artikel 2, nr. 2, er den relevante dato den 31. december 2010, men ved en fejl blev der i lov nr. 738 af 1. juni 2015 i begge bestemmelser henvist til den 31. januar 2010.

Det foreslås, at § 9, stk. 5, 1. pkt., og § 134 a, stk. 4, 1. pkt., ændres, så der retteligt henvises til den 31. december 2010 i stedet for den 31. januar 2010, og bestemmelserne dermed bringes i overensstemmelse med den pågæl- dende direktivbestemmelse.

Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 9, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »for«: », og at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i over- ensstemmelse med de standarder, der er nævnt i § 99 a, stk. 6, og § 107 e, og med de specifikationer, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«.

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 9 vedrører bl.a. årsrapportens ledelsespåtegning, som en virksomheds ledelsesmedlemmer skal udarbejde samt datere og underskrive. I bestemmelsens stk. 3-5 stilles der særlige krav til ledelsespåtegningen for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS, og statslige aktieselska- ber, hvor ledelsesmedlemmerne skal erklære sig om specifikke forhold i ledelsesberetningen. I den forbindelse fore- skrives det i stk. 3, 2. pkt., at virksomhedens ledelse i ledelsespåtegningen for en virksomhed, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS, og statslige aktieselskaber skal erklære, hvorvidt ledelsesberet- ningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og eventuelt koncernen står overfor. Det foreslås i § 9, stk. 3, 2. pkt., at der efter »for« indsættes »og, at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med de standarder, der er nævnt i § 99 a, stk. 6, og § 107 e og med de specifikati- oner, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«. Det foreslåede gennemfører bæredygtighedsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra a, om ændring af gennemsigtighedsdi- rektivets artikel 4, stk. 2, litra c, hvorefter en virksomheds ledelse også, hvor det er relevant, vil skulle erklære sig om, hvorvidt ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrappor- tering, jf. § 99 a, stk. 6, eller hvor relevant § 107 e, og med de specifikationer, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i taksonomiforordningen. Det foreslåede § 9, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at ledelsesmedlemmerne i en omfattet virksomhed i ledelsespåteg- ningen vil skulle erklære sig om, at ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med de standarder, hvortil der henvises i årsregnskabsloven, jf. forslaget til § 99 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 939

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease