Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Som noget nyt skal kravet om et retvisende billede være generalklausul ikke bare for årsregnskabet, dvs. resultat- opgørelse, balance og noter, men også for ledelsesberetning og supplerende beretninger, jf. forslagets § 14, som virksomheden frivilligt lader indgå i årsrapporten. I forslagets § 12 og § 14 er kravet om et retvisende billede gjort lidt mere konkret, men forskelligt for henholdsvis de finansielle brugere og for brugerne af de supplerende beretnin- ger. Indholdet af årsrapporten er afgrænset i forslagets § 2. Det betyder, at en virksomhed for at give et retvisende billede ikke bare skal vurdere, om opstillingerne og enkeltop- lysningerne — i balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter — er rigtige, men også hvorvidt årsrap- porten som helhed giver det reelle indtryk af virksomheden. Der vil i sagens natur være forskel på at give et retvisende billede af de i opstillingerne indregnede aktiver og forplig- telser og af de mere verbale oplysninger, særligt i ledelsesberetningen og supplerende beretninger. Da verbale op- lysninger i noter og ledelsesberetning ofte skal forklare forhold, der på grund af manglende pålidelighed ikke må indregnes, nedtones kravet om pålidelighed her i forhold til niveauet for indregnede aktiver og forpligtelser. Den ubestemte form i udtrykket "et retvisende billede" understreger, at der i de praktiske tilfælde kan blive tale om grader af retvisning. Det absolut retvisende billede kan formentligt slet ikke opfyldes. Selvom kravene til et retvi- sende billede i princippet bør være éns for alle virksomheder, kan dette ikke efterleves i praksis. Fx kan virksomhe- dernes karakter og branchetilhør have betydning for, hvor intensiv en virksomhed organiseres med hensyn til admi- nistrative og økonomiske systemer. Børsnoterede virksomheder har desuden et større behov for at give oplysninger om aktiviteter og værdier til investorerne. Der opstår derfor groft sagt en skala af stadigt stigende muligheder, for- ventninger og behov med hensyn til rapporteringen. Lovforslaget opstiller derfor forskellige løsninger for regnskabs- klasserne, der gøres håndgribelige i klassernes implementeringsregler. En stor virksomhed vil alt andet lige bedre kunne give et retvisende billede end en lille virksomhed. Hensynet til regnskabsbrugerne gør, at afvejning af kvali- tetskrav ikke kan overlades fuldt ud til de enkelte virksomheder. Loven foretager derfor overordnet denne afvejning ved at foreskrive det mindste ambitionsniveau for hver regnskabsklasse. Medens niveauet ligger lavt for klasse A, stiger det for regnskabsklasse B, hvor blandt andet regnskabsdirektivernes krav spiller ind. Kravene øges betydeligt for klasse C og yderligere for klasse D, hvor de internationale tendenser og hensynet til investorerne spiller en stær- kere rolle. Også for de enkelte elementer og bestanddele af årsrapporten er der sket en afvejning. Her stiller reglerne om ind- regning forholdsvist strenge mål for, hvad der kan indregnes. Der er dog også stor forskel på de aktiver, der indreg- nes i balancen. På den ene side er der de finansielle aktiver, som handles og prisfastsættes på velfungerende mar- keder. Noget anderledes står særlige anlægsaktiver som for eksempel specialmaskiner, for hvilke der ikke eksisterer noget marked. De værdier, der slet ikke opfylder kravene til indregning, må på anden måde indgå i årsrapporten, typisk ved oplys- ninger, der kan give regnskabsbrugerne en vis indsigt i deres potentiale. Sådanne værdier kan for eksempel være egen oparbejdet goodwill. Også disse oplysninger kan være forskellige i grad af pålidelighed og relevans. Lovforslagets udgangspunkt er, at de værdibaserede regnskaber ligger øverst på skalaen, medens transaktionsba- serede regnskaber, som typisk udarbejdes af små virksomheder, ligger lavere. Dette har betydning for det retvisende billede, en virksomhed kan vælge, og for, hvorvidt det kan være relevant at tale om fravigelse af loven for bedre at vise et retvisende billede, jf. nedenfor om forslagets stk. 3. Graden af retvisning vil typisk være en funktion af afvej- ningen mellem relevans og pålidelighed. Om disse kvalitetskrav henvises til forslagets § 12, stk. 3, og bemærknin- gerne hertil. Lovforslaget forudsætter således, at de fleste eksterne regnskabsbrugere med et rimeligt kendskab til regnskabsaf- læggelse vil foretrække et mere værdibaseret regnskab. Dette vil — alt andet lige — bedre vise, hvilke værdier virk- somheden råder over, samt virksomhedens aktuelle værdiskabelse og indtjeningspotentiale.
Det er i alle tilfælde virksomhedsledelsens ansvar at vælge de af lovens metoder, der inden for lovens rammer bedst kan give regnskabsbrugerne et retvisende billede af virksomheden, jf. forslagets § 8.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 945
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease