Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Skal loven fraviges, medfører det ved ændring af regnskabspraksis en pligt til at tilpasse sammenligningstal og — såfremt virksomheden oplyser hoved- og nøgletal i ledelsesberetningen — også disse tal i forhold til den nye metode.

De internationale standarder giver kun en meget begrænset adgang til at fravige. Dette skyldes disse standarders meget større detaljerethed med løsninger for mange flere situationer.

Forslagets stk. 4 gør kravet om et retvisende billede tilsvarende anvendeligt på de standarder, der bliver udstedt med hjemmel i § 136. Standardernes regler må altså ikke føre til, at kravet ikke opfyldes. Standarderne vil formentlig føre til at suppleringskravet i stk. 2 bliver relevant i færre tilfælde, men er en standard ikke tilstrækkelig til at give et retvisende billede, skal der suppleres på samme måde som kravet i stk. 2. Tilsvarende kan det blive aktuelt at fravige en standardregel, hvis det er nødvendigt for at give et retvisende billede og i den sammenhæng at give de i stk. 3 krævede oplysninger.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 11, stk. 3, ændres »114-134« til: »115-134«.

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, opregner hvilke af lovens bestemmelser, som skal fraviges, hvis anven- delse af de pågældende bestemmelser i særlige tilfælde vil stride mod kravet om, at årsrapporten skal give et retvi- sende billede i henhold til § 11, stk. 1.

§ 114 er nævnt i opregningen i § 11, stk. 3.

Betingelserne for at udeholde en koncernvirksomhed af konsolideringen er udtømmende reguleret i § 114, stk. 2 og 3. De nævnte bestemmelser er baseret på artikel 13 i 7. direktiv. Dog er § 114, stk. 2, nr. 4, vedrørende erhvervs- drivende moderfonde ikke omfattet af direktivets bestemmelser.

7. direktiv giver ikke mulighed for at fravige artikel 13. Den eksisterende bestemmelse er derfor ikke i overensstem- melse med 7. direktiv. Ved den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i overensstemmelse hermed.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 11, stk. 3, 1. pkt., § 78, stk. 1, 4. og 5. pkt. , og § 102, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., ændres »23-77« til:

»23-76«.

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 11, stk. 3, opregner en række bestemmelser, herunder § 77, som skal fraviges, hvis anvendelsen af disse bestemmelser i særlige tilfælde vil føre til, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede. Efter den foreslåede ændring af § 77 i forslagets § 1, nr. 24, skal små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B ikke længere udarbejde en ledelsesberetning, medmindre der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktivi- teter og økonomiske forhold. Anvendelse af den ændrede § 77 vil derfor fremover altid være i overensstemmelse med kravet om, at årsrapporten skal give et retvisende billede. Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisnin- gen til § 77 udgår af § 11, stk. 3.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 947

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease