Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
i en anden virksomhed? Opnår virksomheden et tilstrækkeligt resultat af sine investeringer? Vil virksomheden give afkast af sig i fremtiden? Skal regnskabsbruger give kredit til virksomheden? Skal regnskabsbruger tage ansættelse i — og derved levere arbejdsydelser til — virksomheden? Skal aktionæren på generalforsamlingen stemme for ledelsens spareplaner? Kan samhandelspartnere regne med virksomheden som kunde også i frem- tiden? 2) Kontrol af ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer. Her skal regnskabsbrugeren af årsrapporten bi- bringes information, der kan støtte i vurderingen af, om virksomhedens ledelse har forvaltet ressourcerne for- svarligt. Lever ledelsen op til sit ansvar? Har ledelsen anbragt midlerne fornuftigt eller ligger der ikke-lønsom overskudskapital? Forvalter ledelsen virksomhedens ressourcer på en for miljøet skånsom og hensigtsmæssig måde, dvs. opfylder virksomheden sin del af "den sociale kontrakt" med samfundet? Kan ledelsen holde på sine medarbejdere? Det er ikke tiltænkt, at årsrapporten skal indeholde resultaterne af en forvaltningsrevision, men kravet indebærer, at de lovpligtige krav må vurderes i lyset af behovet for kontrol af ledelsens forvaltning af de indskudte og indtjente midler. 3) Fordeling af virksomhedens ressourcer. Her får regnskabsbrugerne oplysninger, der hjælper dem til at træffe beslutning med henblik på fordeling af virksomhedens midler til interessegrupperne. Uddeler virksomheden for lidt af overskuddet til ejerne — aktionærerne? Skal generalforsamlingen tiltræde ledelsens forslag til udbytte? Får ledelsen et for stort vederlag på aktionærernes bekostning? Uddeler den erhvervsdrivende fond midler til trængende modtagere, eller bruges de til administration? Ovennævnte model — de 3 beslutningsopgaver — baseres på antagelser om regnskabsbrugernes informationsbehov. Modellen er velkendt blandt revisorer og regnskabsfolk hér som i udlandet. Den har således været benyttet inden for regnskabsteorien i flere år, men er vanskelig at efterprøve videnskabeligt. Udover denne model vil man derfor kunne forestille sig mange andre modeller, som kunne være benyttet som løftestang for den fremtidige udvikling. Regn- skabsrådet har lagt vægt på at få en forståelig og pragmatisk model. Modellens centrale placering i forslagets krav om retvisende billede, vil formentlig få en afledet effekt på selskabsle- delsens adfærd. Ledelsen vil således formentlig ofte søge at lede virksomheden, så der fx bliver flere midler til for- deling blandt selskabsdeltagerne, hvis dette ønske er fremherskende hos flertallet af regnskabsbrugerne. Regn- skabsrådet har dog anbefalet, at lovens model tager udgangspunkt i kravene til rapportering fremfor udtrykkelige krav til, hvorledes selskabet skal ledes. Regnskabsbrugernes overordnede informationsbehov kan sjældent opfyldes fuldt ud. Dels vil der være situationer, hvor opfyldelse af ét behov vil være i modstrid med et andet behov, dels er der en række detailkrav i loven — fx forbuddet mod indtægtsføring af urealiserede værdistigninger — som ikke altid vil være i fuld overensstemmelse med de tre behov. Hvor lovens detailkrav og de tre behov ikke stemmer overens, vil de kunne vejlede ledelsen, hvis der er behov for supplerende oplysninger efter § 11, stk. 2, eller i særlige tilfælde er grund til at fravige lovens krav med hjemmel i § 11, stk. 3. At der kan være modstrid mellem de tre behov er forventeligt. Ledelsen må hér — med grund- lag i sin virksomheds typiske brugere — forsøge at opfylde behovene så godt som muligt. Forslagets § 12 er i det hele taget udtryk for de rammer, som årsrapporten på længere sigt må forventes at udvikle sig inden for, snarere end udtryk for hvilke præcise krav årsrapporten her og nu skal leve op til. En udvikling i regn- skabsbrugernes informationsbehov over tid, vil automatisk betyde ændringer i kravene til årsrapporten. Det under- streges tydeligt i bestemmelsen, at årsrapporten hverken kan eller skal opfylde alle regnskabsbrugernes konkrete informationsbehov, jf. udtrykket "støtter" i stk. 2, men virksomheden skal søge at efterleve de overordnede "ideal- krav" så godt som muligt. Stk. 3 præciserer generalklausulen i § 11 under hensyntagen til de i § 12, stk.2, fastsatte formål med årsrapporten. Kvalitetskravene til informationen skal således være en støtte for regnskabsudarbejders overvejelser over valg af regnskabspraksis og om behovet for at supplere de lovkrævede oplysninger med yderligere oplysninger eller i sær- lige tilfælde at fravige lovens detailbestemmelser, jf. § 11, stk. 3.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 953
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease