Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
At årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde, jf. forslagets stk. 1, nr. 1, er udtryk for, at præsen- tationen af virksomhedens udvikling og finansielle stilling har stor vægt for den samlede forståelse af virksomheden. Bestemmelsen viderefører i lidt mere tydelig grad kravet om overskuelighed i gældende lovs § 4, stk. 1. Klarhed betyder, at årsrapportens udsagn ikke må være tvetydige eller vildledende. Overskuelighed betyder, at væsentlige oplysninger ikke må drukne i årsrapporten, ligesom regnskabslæsers opmærksomhed ikke må afledes fra de væsent- lige forhold. Mange store virksomheder benytter grafik og billeder til at illustrere udviklingen i virksomheden og dennes image i forhold til omverdenen. Sådanne tiltag er fuldt ud lovlige og er ofte til stor hjælp for den mindre kyndige regnskabsbruger, men grafikken må ikke virke misvisende eller være i modstrid med årsrapportens øvrige budskaber. Til denne regel om klarhed indeholder loven ingen undtagelse overhovedet. Forslagets stk. 1, nr. 2, viderefører det i praksis benyttede princip "indhold fremfor formalia", som har været indfor- tolket i gældende lovs krav om et retvisende billede. Det indebærer, at virksomheden skal tage hensyn til forholdenes realiteter fremfor formaliteter uden reelt indhold. Princippet understreges af definitionerne på aktiver og forpligtel- ser, som lægger vægt på, at virksomhedens effektive råden over aktiver og forpligtelser har større vægt end det juridiske ejerskab. Dette gælder fx indregning af finansielt leasede aktiver i balancen, hvor det afgørende er virksom- hedens effektive råden over aktivet uanset formelt ejerskab. Kravet om et retvisende billede — herunder relevans — betyder også, at realiteterne kommer i første række. Også til dette princip gælder ingen undtagelse. Forslagets stk. 1, nr. 3, kræver, at alle forhold skal indgå i årsregnskabet og koncernregnskabet, medmindre de er ubetydelige i forhold regnskabsbrugers informationsbehov. Herved er indført et generelt "væsentlighedskriterium" i loven. Dette fremgår ikke udtrykkeligt af direktiverne, men Europa-kommissionen har i sin Fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998 anerkendt væsentlighedsforudsætningen mere generelt. Niveauet fastsættes fuldt ud af bruger- nes behov for information. Af formuleringen må udledes, at det forudsættes, at alle krævede oplysninger som ud- gangspunkt har relevans, medmindre det konkret vurderes, at de er ubetydelige. Ledelsens eventuelle indforstået- hed eller ønske om at undlade visse informationer må ikke spille ind på vurderingen. Reglen gælder ikke alene de beløbsmæssige oplysninger, men også — og måske især — oplysninger, der indgår som noter eller i ledelsesberetnin- gen. Vurderingen må være forskellig, alt efter hvilken af de i §12, stk. 2, nævnte formål, der er tale om. Fx kan der i forbindelse med vurdering af forvaltningen af formuen eller fordeling af overskud, fx ved udlån til ledelsesmedlem- mer eller virksomhedsdeltagere, typisk være tale om væsentligt mindre beløb, end når der er tale om beslutninger om ressourceallokering. Bestemmelsen fastslår, at en række ubetydelige forhold, der har en vis sammenhæng eller lighed med hinanden, fx ubetydelige dattervirksomheder, alligevel skal medtages, hvis de tilsammen alligevel får betydning. Denne regel, der gælder alle forhold, har hidtil kun været optaget i gældende lovs § 2 b, stk. 2, om udeholdelse af dattervirksomheder på grund af ubetydelighed. Reglen gælder typisk, hvor der er flere ubetydelige forhold i samme regnskab, men kan efter omstændighederne også gælde tilfælde, hvor en række ubetydelige forhold kumuleres over år, fx afskrivninger. Der gælder ingen undtagelse til kravet om væsentlighed. At virksomheden formodes at fortsætte driften af sine aktiviteter, jf. forslagets stk. 1, nr. 4, indebærer i lighed med gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 1, at virksomhedens værdier skal vurderes i dette lys. Det betyder fx, at virksomhe- dens maskinpark og ejendomme i det væsentligste kan antages at blive udnyttet af virksomheden til egne indtægts- skabende aktiviteter. Værdimålingen af aktiverne vil være væsentlig anderledes end i tilfælde, hvor virksomheden skal ophøre og tvangsrealisere sine aktiver m.v. Det gælder tilsvarende for varebeholdningerne, som kan vise sig at være uden værdi, hvis de skal tvangssælges som følge af konkurs. Konstateres værdinedgange som følge af, at aktiverne skal opgøres under hensyntagen til realisation, vil virksomhedens resultat blive påvirket negativt heraf. Se også forslagets § 80, som kræver specificerede oplysninger om aktiviteter, der er ophørende. Nedlægger virksomheden dele af sine aktiviteter, skal virksomheden tilpasse sin regnskabspraksis for den eller de aktiviteter, der ophører. Derved vil virksomheden skulle opgøre en del af sine aktiver og forpligtelser under hensyn- tagen til, at disse skal realiseres, medens den øvrige del af virksomhedens værdier fortsat skal opgøres under hensyn til fortsat drift. Nedlæggelse af en aktivitet indebærer derfor ikke, at alle virksomhedens aktiver og forpligtelser skal vurderes under hensyntagen til, at en aktivitet ophører. Udover de tilfælde, hvor formodningen afkræftes, findes ingen undtagelser for denne bestemmelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 957
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease