Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse, jf. forslagets stk. 1, nr. 5. Dette krav, neutralitetskravet, indebærer, at praksis og skøn over værdier ikke må afhænge af ønsker, fx om, hvor- dan virksomhedens resultat bør være, eller ønsker om en positiv egenkapital. Det er klart, at manipulering af virk- somhedens resultat eller egenkapital for at sløre tendenser eller skabe et ellers ikke fremkommet overskud eller underskud medfører, at årsregnskabet og koncernregnskabet taber betydeligt i udsagnskraft og reducerer regn- skabsbrugers tillid til årsrapporten og ledelsen. Neutralitetskravet, der delvist findes i gældende årsregnskabslovs § 26, stk.1, nr. 3, litra c, indebærer fx, at virk- somhedens af- og nedskrivninger — herunder også vurdering af restværdi for aktiver — ikke må gøres afhængige af årets resultat. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kravet går begge veje. Virksomheden må heller ikke udskyde omkostninger til indregning på et senere tidspunkt, hvor indtjeningen er bedre. Tilsvarende må virksomhe- den heller ikke indregne for mange omkostninger eller for tidligt — fx ved for store hensættelser — i de perioder, hvor indtjeningen har været særlig stor. Neutralitetskravet er på en måde fraveget visse steder i loven som følge af 4. direktivs særlige krav om forsigtighed. Dette betyder, at balancen i et vist omfang ikke vurderes neutralt, fx ved at nedskrivninger på materielle anlægsak- tiver er tvungne, mens opskrivninger fortsat er frivillige. Endvidere vil den forskellige behandling af op- og nedskriv- ninger i resultatopgørelsen indebære, at resultatet ikke er neutralt. Der er dog her tale om bundne fremgangsmåder, der ikke levner plads for vilkårlige tilpasninger. Under alle omstændigheder skal virksomhedens ledelse vælge de alternativer i loven, som bedst fører til et retvisende billede — og som derved så vidt muligt ligger inden for neutrali- tetskravet. Når bortses fra ovenstående gives ingen undtagelser til denne bestemmelse. Efter forslagets stk. 1, nr. 6, skal transaktioner, begivenheder og værdiændringer indregnes, når de indtræffer. Dette krav, der er fastlagt i gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 4, kaldes for periodiseringsprincippet. Det indebærer, at virksomheden skal indregne værdiændringer — og derved som hovedregel også indtægter og omkostninger — i den regnskabsperiode, hvor værdiændringerne opstår, uanset om værdiændringerne har medført ind- eller udbetalinger i andre perioder. Princippet er præciseret i en række detailbestemmelser i forslaget. Fx er bestemmelserne om op- og nedskrivninger af aktiver og forpligtelser til dagsværdier en direkte konsekvens af, at værdiændringer indregnes i balancen, når de opstår. Periodiseringsprincippet må ses i sammenhæng med forslagets § 33, stk. 3, der kræver, at virksomheden tager hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet og koncernregnskabet vedrører, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetids- punktet og det tidspunkt, på hvilket regnskabet udarbejdes. Selvom periodiseringsprincippet principielt angår hele årsregnskabet, er det konkret fraveget i forslagets § 86, som omhandler pengestrømsopgørelsen. Det skyldes, at pengestrømsopgørelsen udarbejdes på basis af ind- og udbeta- linger, uanset hvornår værdiændringerne er indtruffet. Herudover findes ingen undtagelser for reglen. Forslagets stk. 1, nr. 7, bestemmer, at aktiver og forpligtelser m.v. skal indregnes konsistent. Dvs. at der for aktiver eller forpligtelser inden for en kategori skal anvendes de samme metoder og målegrundlag. Anvendes et bestemt målegrundlag på en kategori af aktiver, skal det anvendes på alle aktiverne i den pågældende kategori. Fx hvis man vælger at opskrive fast ejendom, skal der opskrives på alle de faste ejendomme, medmindre der forekommer særlige omstændigheder for en bestemt ejendom, der derfor må anses for at tilhøre en anden kategori og klassificeres der- efter. Her kan dog ske sammendrag af arabertalsposter i medfør af § 23, stk. 3, på grund af overskuelighedskravet, eller på grund af væsentlighedskravet. Også på enkelte andre forhold kan undtagelser forekomme.
958 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease