Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
er forbundet med usikkerhed, kan visse regnskabsposter ikke måles præcist, men kan kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de seneste pålidelige oplysninger, der er tilgængelige. Skøn er et væsentligt led i udarbejdelsen af regnskaber. Dette gælder navnlig, hvad angår hensatte forpligtelser, som naturligt er forbun- det med større usikkerhed end de fleste andre poster på balancen. Skøn bør baseres på en forsigtig vurdering ved virksomhedens ledelse og beregnes på et objektivt grundlag suppleret med erfaringer fra lignende transaktioner og i nogle tilfælde endda rapporter fra uvildige sagkyndige. Supplerende oplysninger, der er fremkommet som følge af hændelser efter balancetidspunktet, bør også tages i betragtning«. Forholdet mellem neutralitet og forsigtighed er også omtalt i International Accounting Standards Board (IASB)s »conceptual framework« til International Financial Reporting Standards (IFRS). Heraf fremgår det af afsnit 2.16, at neutralitet støttes af anvendelsen af forsigtighed. Forsigtighed indebærer, at man skal anvende omhu, når man udø- ver skøn under usikre forhold. Det fremgår også, at udøvelse af forsigtighed indebærer, at aktiver og indtægter hverken skal overvurderes eller undervurderes. Hvis fx aktiver undervurderes i indeværende periode, vil indtægter i kommende perioder kunne blive overvurderede, hvorfor der netop er tale om, at man ikke har udvist forsigtighed.
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet efter årsregnskabsloven skal ikke afvige fra principperne i IFRS, da der i sub- stansen er en tæt sammenhæng mellem præambel nr. 22 til regnskabsdirektivet og IASB's »conceptual framework«.
Det fremgår således af forslaget, at anvendelse af neutralitet er en del af forsigtighedsprincippet. Dette er baseret på direktivets bestemmelser. Efter IASB's »conceptual framework« er det derimod forsigtighed, som er en del af neutralitet. Den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 1, nr. 5, må således ikke medføre overdreven forsigtighed, og virksomheden må fortsat ikke indregne for mange omkostninger og derved opbygge en reserve i perioder, hvor indtjeningen har været særlig stor, til anvendelse i dårlige tider. Indregning og måling af værdiændringer skal ske under behørig hensyntagen til neutralitet, så regnskabspraksis og skønnet over værdier ikke afhænger af ønsker til indvirkning på egenkapital og resultat. Det indebærer fx, at virksomhedens af- og nedskrivninger - herunder også vurdering af restværdi for aktiver - ikke må være overdrevet forsigtige eller gøres afhængige af årets resultat. Som nævnt i præambel nr. 22 i regnskabsdirektivet forudsætter forsigtighedsprincippet, at de regnskabsmæssige skøn er underbyggede med den fornødne dokumentation. Kravet til dokumentation afhænger af, hvilken dokumen- tation der kan fremskaffes, regnskabspostens væsentlighed og graden af skøn. For at underbygge kravet om neutralitet er det understreget i bestemmelsen, at ikke alene negative men også posi- tive værdireguleringer skal indregnes uanset årets resultat. Direktivet nævner kun de negative værdiændringer spe- cifikt, men lovens tilgang med brug af dagsværdi på en række områder fordrer dog, at også de positive reguleringer skal medtages uden hensyn til påvirkningen af årets resultat eller andre forhold som overholdelse af lånebetingelser m.v. Efter bestemmelsen, er det enhver værdiregulering, som skal indregnes. Bestemmelsen skal, som ved de andre be- stemmelser i loven, læses i sammenhæng med det almindelige væsentlighedskriterie i § 13, stk. 1, nr. 3. Der er således alene krav om, at væsentlige værdireguleringer skal indregnes.
Ændringen forudsættes således ikke at medføre substantielle ændringer i forhold til gældende ret.
Gældende bestemmelse § 14. Supplerende beretninger om fx virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljø-forhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lem- pelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2. Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
962 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease