Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 14. Supplerende beretninger om fx virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt aner- kendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2. Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. Lovbemærkninger Målsætningen med det finansielle årsregnskab (årsrapporten) er beskrevet i forslagets § 12, stk. 2. Det finansielle regnskab skal dække interessegruppernes finansielle informationsbehov. Det er imidlertid erkendt, at det finansielle regnskab ikke er tilstrækkeligt til at dække alle relevante behov. Det er nødvendigt også at dække interessegrupper- nes bredere informationsbehov om virksomheden. Dette område er endnu ikke udviklet og er i stort omfang i færd med en forsøgsproces. Hvor det finansielle regnskab i høj grad er rettet ind efter investorers og lignende interessers behov, er de typiske brugere af ikke-finansielle rapporteringer medarbejdere, lokalsamfund m.v. Disse rapporteringer anvendes dog også af investorer, fx etisk bevidste investorer, som i stigende grad har behov for også at få oplysninger om, hvorledes virksomhederne lever op til deres sociale ansvar.
Derfor udarbejder flere og flere virksomheder frivilligt særlige beretninger — kaldet supplerende beretninger — om de aspekter af virksomhedens forhold, som ikke kan beskrives tilstrækkeligt i det finansielle årsregnskab.
Indtil videre er der udviklet beretninger om medarbejderforhold, navnlig om medarbejderne som bærere af virksom- hedernes viden og kompetence, samt om miljøbelastning. Her har udviklingen foreløbigt ført til etablering af viden- regnskaber henholdsvis grønne regnskaber. Desuden kan nævnes etiske regnskaber og sociale regnskaber, der er udtryk for et ønske om at afdække virksomhedernes etiske målsætning og deres evne til at leve op til den. Ligeledes kan beretninger om arbejdsmiljø nævnes. De forskellige beretningstyper er kun i begrænset omfang udviklede og udvikles således stadigt. Processen minder om den udvikling det finansielle regnskab gennemgik i de første årtier af det 20. århundrede. Tiden er altså ikke inde til at fastfryse nogen udvikling ved at belægge området med for megen regulering. De oplysninger, der fremgår af de supplerende beretninger, vil ofte være svære at måle eller kan slet ikke måles med finansielle måleenheder. Ligeledes findes kun i meget begrænset omfang almindeligt anerkendte retningslinjer for udarbejdelse af sådanne beretninger. Det skal dog bemærkes, at der for miljøregnskaberne, de grønne regnskaber, allerede findes regulering via miljøbe- skyttelsesloven og bekendtgørelsen om grønne regnskaber (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. decem- ber 1995). De grønne regnskaber er offentliggørelsesmæssigt knyttet op ad de virksomheder, de vedrører, men er som udgangspunkt ikke knyttet til de finansielle regnskaber. De beskriver ofte kun en del af en virksomhed i dette lovforslags forstand, da en listevirksomhed, som omhandlet i miljøbeskyttelsesloven, trods betegnelsen oftest kun er en delmængde af den juridiske enhed. Det er dog hensigtsmæssigt at kunne knytte et grønt regnskab til årsrap- porten som en supplerende beretning for at undgå dobbeltrapportering. Disse regnskaber er en særlig rapportering om miljøbelastning, som også indeholder en række oplysninger til tilsynsbrug for offentlige myndigheder. I princippet forudsættes også lokalbefolkningen i de af virksomheden miljøbelastede områder at tilhøre brugergruppen. Forslagets § 14 regulerer kun meget overordnet disse supplerende beretninger, der kan indgå som en del af årsrap- porten. Indholdsmæssigt skal de hver for sig opfylde kravene til et retvisende billede for netop disse supplerende beretninger, hvad enten det er et grønt regnskab, et videnregnskab eller et etisk regnskab. Forslagets stk. 1, 1. pkt., bestemmer her, at beretningerne skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 963
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease