Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
retningslinjer. Det vil uden tvivl være svært for virksomhederne at bestemme kravene til et retvisende billede i peri- oden, indtil der er udviklet almindeligt anerkendte standarder for udarbejdelse af de enkelte typer af beretninger. De almindeligt anerkendte standarder forventes at udvikle sig i de kommende år. Fx for videnregnskaber er en be- gyndelse gjort med udarbejdelsen af Erhvervsfremmestyrelsens "Guideline for videnregnskaber" fra november 2000. I forslagets 2. pkt. henvises til forslagets § 12, stk. 3, om kvalitetskravene, ligesom der henvises til de grundlæg- gende forudsætninger i forslagets §13. Det er klart, at kravet om pålidelighed ofte ikke kan tilgodeses på samme måde som ved indregning i et finansielt regnskab. De grundlæggende forudsætninger skal kun følges i det omfang, de kan anvendes på de pågældende supplerende beretningers oplysninger. Her må forholdets natur i hvert tilfælde bestemme, om den pågældende forudsætning kan og skal opfyldes. Nogle grundlæggende forudsætninger kan dog uden videre tages i anvendelse for supplerende beretninger, fx kravene om klarhed, fuldstændighed og væsentlighed samt neutralitet, konsistens og kontinuitet. Efter forslagets stk. 2 skal virksomheden i de supplerende beretninger beskrive den anvendte "beretningspraksis". Virksomheden skal derfor på lige fod med den lovpligtige del af årsrapporten give de oplysninger om anvendte me- toder m.v., der er nødvendige til forståelse og tolkning af disse beretninger.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
Lovbemærkninger Som en konsekvens af forslaget om, at begrebet »retvisende redegørelse« fremover anvendes for ledelsesberetnin- gen, foreslås det, at der anvendes samme begreb for supplerende beretninger i lovens § 14, jf. den foreslåede æn- dring til § 14, stk. 1. Se bemærkninger til § 9, stk. 1. Gældende bestemmelse § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol. Stk. 4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsen- des til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomhe- der, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering. Stk. 5. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
964 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease