Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. Lovbemærkninger Forslaget indeholder reglerne for virksomhedens regnskabsår, herunder om længden af regnskabsperioden og mu- lighederne for omlægning. Reglerne er i store træk uændrede i forhold til gældende lovs § 3. Stk. 1 kræver, at regnskabsåret skal omfatte 12 måneder. Hvornår på året 12 måneders perioden starter og slutter, bestemmes i princippet af virksomheden, som skal vælge den periode, der med baggrund i virksomhedens art og omfang bedst fører til et retvisende billede. Stk. 2 giver ligesom gældende lovs § 3 mulighed for, at første regnskabsperiode kan være kortere eller længere end 12 måneder, dog ikke længere end 18 måneder. Denne grænse, der forekommer almindeligt i udlandet, er fastsat for at undgå, at virksomhederne udskyder regnskabsaflæggelsen længere tid end rimeligt på bekostning af regn- skabsbrugeren. Stk. 3 må ses i sammenhæng med forslagets § 13, stk. 2, som kun tillader omlægning af regnskabsår i særlige til- fælde. Se bemærkningerne til § 13. I disse tilfælde må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder, medmindre omlægningen er nødvendig for at opnå samme regnskabsår i tilfælde af etablering af koncernforhold, etablering af fælles ledelse over en anden virksomhed — joint venture — eller fusion. I disse særlige tilfælde kan omlægningsperio- den udgøre op til 18 måneder. Det er dog en forudsætning, at koncernetableringen m.v., har fundet sted i omlæg- ningsperioden. Det er ligesom efter gældende ret nødvendigt at afgrænse mulighederne for at benytte en 18 måneders omlæg- ningsperiode for at undgå, at virksomheder omlægger regnskabsåret for at udskyde regnskabsaflæggelsen til skade for regnskabsbrugerne. På den anden side må det erkendes, at der i de nævnte undtagelsestilfælde ofte kan være et legitimt behov for en længere omlægningsperiode for at lette harmoniseringen af regnskabsår, fx inden for en koncern, eller fordi udenlandske virksomheder er involveret. Efter stk. 4 skal modervirksomheder — og dattervirksomheder — så vidt muligt sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden. Denne regel må ses i sammenhæng med, at koncernregnskabet kræ- ver konsolidering af selskabernes årsregnskaber på én bestemt dato. Virksomhederne har derfor oftest en væsentlig egeninteresse i at harmonisere regnskabsårene i koncernen. En modervirksomhed kan normalt gennemtvinge en harmonisering af regnskabsårene i alle koncernvirksomhe- derne. Den vil derfor ikke passivt kunne acceptere, at dattervirksomheders regnskabsperiode afviger fra modervirk- somhedens, heller ikke selvom der er tale om udenlandske dattervirksomheder. I enkelte særlige tilfælde vil det dog ikke være muligt at opnå samme regnskabsår for alle virksomheder i en koncern. Det gælder for eksempel, hvis en dattervirksomhed i udlandet er underlagt regler, som hindrer den i at følge den øvrige koncerns regnskabsår.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 965
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease