Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

give et helt anderledes udsagn end driftsøkonomiske regnskaber. Der kan også være tale om opgørelser til helt andre formål. Er regnskaber og opgørelser udelukkende bestemt til eget brug, må de ikke kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt der er tale om en årsrapport efter denne lov. Se her forslagets § 2, stk. 3 og 4, og bemærkningerne hertil. Det fremgår forudsætningsvis af forslagets sidste punktum, sammenholdt med § 135, at årsrapporter for virksom- heder i regnskabsklasse A ikke skal — men naturligvis frivilligt kan — revideres. Det er i øvrigt i disse virksomheder ikke ualmindeligt, at det aftales, at revisor "gennemgår" årsregnskabet, hvorved forstås, at det efterses for korrekt opstilling og indregning m.v., men ikke så der foretages en revision som sådan. I sådanne tilfælde skal revisor udar- bejde og underskrive en erklæring om sit arbejde. Er årsrapporten gennemgået eller revideret, skal revisors erklæ- ring eller påtegning inkluderes i årsrapporten. FSR's Revisionsvejledning nr. 2 indeholder vejledende retningslinjer for gennemgang af regnskaber. Begge erklæringer er reguleret i erklæringsbekendtgørelsen. Virksomhederne i regnskabsklasse A skal efter forslagets § 18 udarbejde et årsregnskab bestående af en ledelses- påtegning, balance og resultatopgørelse suppleret af en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen samt enkelte noter. Der kræves hverken pengestrømsopgørelse, koncernregn- skab eller ledelsesberetning. I overensstemmelse med byggeklodsmodellen omtales kun de dele, der er obligatoriske, så disse virksomheder kan henholde sig alene til de almindelige bestemmelser i kapitel 3 og 4 og til de mere konkrete bestemmelser i kapitel 5. Mindstekravene til disse virksomheder sættes ikke højt. Erfaringen viser imidlertid, at mange af virksomhederne i regnskabsklasse A, når de alligevel udarbejder årsregnskaber, anvender regler svarende til regnskabsklasse B, even- tuelt med visse frihedsgrader. Forslaget hindrer dem ikke i dette, snarere tværtimod, da modellen tillader, at virk- somhederne altid kan anvende reglerne i en højere regnskabsklasse, når bare det sker systematisk og konsekvent, jf. forslagets § 7, stk. 5. Virksomheder, der kunne have nøjes med at følge regnskabsklasse A, men som anvender regler fra højere klasser, typisk klasse B, skal ikke nødvendigvis anvende alle reglerne i klasse B, men skal anvende de ønskede regler systematisk og konsekvent. Det betyder, at de skal anvende den ønskede regel i sin helhed — tage det onde med det gode — ved at skulle give de oplysninger, der affødes af at anvende en bestemt metode, og ved at opfylde kravet om konsistens ved at anvende den samme metode på alle de poster, for hvilke metoden er relevant. Opskrives beløb inden for en metode i B, skal eventuelle bindingskrav også følges, hvis de er relevante for den på- gældende virksomhedstype.

Lovbemærkninger til ændringsforslag Ændringsforslaget præciserer, at de nævnte regler (§§ 11-17) også finder anvendelse på virksomheder, der anven- der reglerne i regnskabsklasse A.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 18, 1. pkt., udgår »og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen«.

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 18, 1. pkt., fastsætter, hvilke bestanddele årsrapporten skal indeholde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, fx personligt ejede virksomheder med personlig hæf- telse. Sådanne virksomheder har ikke pligt til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men skal følge reg- lerne for regnskabsklasse A, hvis de frivilligt udarbejder en årsrapport, som ikke udelukkende anvendes til virksom- hedens eget brug, jf. § 3, stk. 2. Det foreslås, at kravet i § 18, 1. pkt., om, at årsrapporten skal indeholde en opgørelse over bevægelserne i egenka- pitalen, ophæves for disse virksomheder. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 17, der forenkler kravene i § 56 til egenkapitalopgørelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Kravet foreslås dog som nævnt helt ophævet for

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 973

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease