Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2, 1. pkt., kræver her, at virksomheden klassificerer resultatopgørelsen efter, hvad der passer til virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Dette svarer også til gældende ret. 2. pkt. kræver vedrørende balancen, at virksomhe- den skal anvende de i forslagets bilag 2, skema 1 og 2, fastsatte skemaers hovedposter og romertalsposter. Dette er reelt ingen skærpelse i forhold til ovennævnte bekendtgørelse, der i realiteten kræver poster med samme indhold. Der stilles ikke krav til yderligere specificering, men en sådan vil formentligt forekomme i de fleste tilfælde i praksis. Desuden kræves det i stykkets 3. pkt., at virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud skal fremgå af opstillingerne. Er der tale om en virksomhed uden begrænset hæftelse, fx en enkeltmandsvirksomhed, et interessent- eller kommanditselskab, kan der i egenkapitalen være behov for at udsondre kapitalkonto fra privat- konti. I kommanditselskaber er der også behov for at skelne mellem konti for komplementarer og for kommanditi- ster. Oplysninger om bevægelserne kan fremgå af opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen. Desuden skal ud- delinger (udbytte, dividende og lignende) og udlodninger (fx tilbagebetaling af indskud) fremgå. I virksomhedsformer med begrænset ansvar er der et behov for særlig markering af overskudsuddelinger. I andels- selskaber kan der på grund af forskellig praksis være et problem med hensyn til at sondre mellem efterbetalinger i salgsforeninger og tilbagebetalinger i indkøbsforeninger fra overskudsuddeling til andelshaverne. Her kan også være særlig klassificering af renter af egenkapital, typisk særlige indskud i andelsvirksomheder. På basis af en anbefaling fra Regnskabsrådet kræver forslaget spørgsmålet om efterbetalinger m.v. belyst ved noteoplysninger. Dette krav er dog først udtrykkeligt anført i B-klassen, nærmere betegnet i §§ 53 og 62. Forslaget forudsætter, at virksomheder med begrænset hæftelse, fx aktieselskaber samt erhvervsdrivende fonde, som udgangspunkt altid indregner aktiver og forpligtelser, uanset om de er erhvervsmæssige eller ej. Men dette gælder ikke for private enkeltmandsvirksomheder eller personselskaber, fx et interessentskab, se forslagets § 20, stk. 2. Forslagets stk. 3 bestemmer for alle virksomheder, at indregnede ikke-erhvervsmæssige forhold skal klassifi- ceres således, at de klart kan skelnes fra de erhvervsmæssige.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammen- lægningsmetoden, jf. §§ 122 og 123. Den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent for alle aktiver og forpligtelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Lovbemærkninger Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for indregning og måling af aktiver og forpligtelser i åbningsba- lancen for en nyetableret virksomhed. Udgangspunktet er derfor, at lovens almindelige bestemmelser om kostpris for identificerbare aktiver og forpligtelser finder anvendelse. I praksis er der imidlertid opstået spørgsmål om, hvordan kostprisen skal opgøres, når der indskydes en bestående virksomhed i en anden virksomhed. Dette er fx tilfældet, når en personlig virksomhed skal omdannes til et kapital- selskab (for eksempel et aktie- eller anpartsselskab). Her indskydes den personlige virksomheds aktiver og forplig- telser i aktie- eller anpartsselskabet. Her har praksis ved stiftelser af virksomheder været, at aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen enten indregnes og måles efter overtagelsesmetoden (til dagsværdier), jf. årsregnskabslovens § 122, eller efter sammenlægnings- metoden (til bogførte værdier), jf. § 123. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i årsregnskabslovens § 19 som et nyt stk. 2, der præciserer, at virksomheden skal vælge én af disse to metoder ved første indregning i åbnings- balancen.
976 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease