Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
I helt særlige tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at opgøre en pålidelig bogført værdi for et aktiv. Årsagen kan være, at aktivet er anskaffet for mange år siden, og at virksomheden derfor ikke på omdannelsestidspunktet har de fornødne oplysninger til at beregne en bogført værdi efter årsregnskabslovens bestemmelser. I disse helt særlige tilfælde vil virksomheden skulle måle aktivet til dagsværdi, uanset at sammenlægningsmetoden er valgt. Det skal understreges, at anvendelsen af bogførte værdier ved stiftelsen af et kapitalselskab ikke samlet set kan medføre højere værdier end anvendelsen af dagsværdier. Det skyldes, at selskabslovens § 36, stk. 1, nr. 4, kræver, at værdien af nettoaktiverne ikke overstiger dagsværdien.
Uanset at sammenlægningsmetoden anvendes ved indskud af en bestående virksomhed, er der ikke noget krav om, at der skal gives sammenligningstal for perioden, der ligger før overtagelsen af den indskudte virksomhed.
Hvilken regnskabspraksis der vælges i åbningsbalancen, vil have stor betydning for virksomhedens første årsrapport. Oplysningen om, hvilken metode der er anvendt ved aflæggelsen af virksomhedens åbningsbalance, er en vigtig oplysning for regnskabsbrugerne. Det skal derfor fremgå af anvendt regnskabspraksis, hvorledes aktiver og forplig- telser er indregnet og målt i åbningsbalancen, jf. årsregnskabslovens § 53. Det foreslås, at den nye bestemmelse i § 19, stk. 2, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, der fastslår, hvilke be- stemmelser i årsregnskabsloven der gælder for disse regnskabsklasser.
Det nye regnskabsdirektiv indeholder ikke bestemmelser, som specifikt regulerer indregning og måling i en åbnings- balance ved overtagelse af en bestående virksomhed. Der er således tale om national regulering.
Den gældende § 19, stk. 2, videreføres uændret som stk. 3.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, skal virksomheder opdele ind- regnede aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger i erhvervsmæssige aktiviteter og ikke-erhvervs- mæssige aktiviteter. Bestemmelsen er især rettet mod enkeltmandsvirksomheder, men omfatter efter sin ordlyd alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. En enkeltmandsvirksomhed er en samlet juridisk enhed, som omfatter både en erhvervsmæssig del og en privat del. Personen hæfter således med sine private aktiver for forpligtelser i erhvervsvirksomheden, ligesom erhvervsvirk- somhedens aktiver også kan anvendes til at dække forpligtelser i den private del. Ved enkeltmandsvirksomheder er det relevant tydeligt at udskille den private del, såsom bolig, lønindkomst m.v., fra den erhvervsmæssige del i virksomheden. Dette kan have stor betydning for at kunne vurdere status og ikke mindst udviklingen i den erhvervsmæssige del, uden at billedet forstyrres af private dispositioner.
978 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease