Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås, at § 19, stk. 3, der som nævnt bliver stk. 4, affattes på ny, så det fremgår klart af bestemmelsen, at den alene omfatter enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder, der ejes personligt af en eller flere indeha- vere, dvs. primært interessentskaber. Herved fremgår det klart, at aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber og erhvervsdrivende fonde m.v. ikke er omfattet af bestemmelsen. Den eksisterende praksis med, at erhvervsdrivende fonde ikke behøver at opdele deres aktiver m.v. i en erhvervs- mæssig del og en ikke-erhvervsmæssig del, vil herefter have udtrykkelig hjemmel i loven. Opdelingen kan dog være relevant for fonde, som har to klart adskilte aktiviteter, hvoraf én er af rent almenvelgørende karakter, mens den anden er af erhvervsmæssig karakter. Ofte vil der dog være tale om en integration mellem de to dele, hvorfor en opdeling kan være problematisk og præget af tilfældigheder. Selvom der efter forslaget ikke er et krav om opdeling i erhvervsdrivende fonde, vil dette til en vis grad være muligt indenfor lovens almindelige bestemmelser om opstilling m.v. Hvis en fond fx både har udlejningsejendomme og ejen- domme, hvorfra den driver museumsaktivitet, vil det være naturligt, at disse to typer ejendomme præsenteres på separate linjer i balancen, men det er ikke et krav. Bestemmelsen vedrører alene klassifikation i balancen og resultatopgørelsen. Bestemmelsen giver således ikke mu- lighed for at anvende andre principper end lovens for indregning og måling. Bestemmelsen omfatter virksomheder, som — bortset fra en mindre gruppe interessentskaber — ikke er omfattet af det nye regnskabsdirektiv. Bestemmel- sen har således ikke baggrund i det nye regnskabsdirektiv, men er alene en national bestemmelse for præsentation af de ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser. Det foreslås, at ændringen til § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, B, C og D. Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, der fastslår, hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven der gælder for disse regnskabsklasser.
Indregning og måling
Gældende bestemmelse § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehave- rens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehave- rens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Lovbemærkninger Forslagets stk. 1 indeholder en overordnet bestemmelse, der alene kræver, at virksomhedens aktiver og forpligtel- ser samt indtægter og omkostninger skal indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Det er altså op til virk- somhedens ledelse at udmønte denne brede bestemmelse. Det skal dog ske under skyldig hensyntagen til forslagets § 13, der vil sætte grænser for en alt for tendentiøs udlægning af de brede krav. Desuden gælder kravene om et retvisende billede og formåls- og kvalitetskrav fuldt ud for disse virksomheder. I praksis betyder det, at der næppe kan findes andre alternativer end at vælge mellem historisk kostpris som udgangspunkt i stil med § 33 i B-klassen
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 979
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease