Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
og dagsværdi i stil med §§ 37 og 38 i B-klassen. Et kontantregnskab er fx udelukket som følge af § 13, stk. 1, nr. 6. Det er så op til ledelsen, om den vil tage konsekvensen ved at bruge B-klassens indregnings- og måleregler eller blot tage sit udgangspunkt i en mere fri fremgangsmåde inden for rammerne af § 13. Man kan også forestille sig, at der for bestemte brancher er udviklet retningslinjer, der er almindeligt anerkendte — anses som god regnskabsskik. Dette kendes fx inden for landbruget. Retstilstanden er for de virksomheder, der vælger at følge reglerne i klasse A ikke synderligt anderledes end efter gældende ret, jf. bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999, § 2, stk. 3 og 8. Se også Regnskabsrådets rapport afsnit 8.3. Virksomheder i regnskabsklasse A er overvejende enkeltmandsvirksomheder. Stk. 2 giver disse virksomheder såvel som personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber m.v.) valget mellem på den ene side at indregne alle erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser i balancen og på den anden side at nøjes med de erhvervsmæssige poster. Virksomheden kan vælge at indregne ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser i en særskilt del af balancen. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse nr. 518/99, der dog kun regulerer enkeltmandsvirksomheder. Se de særlige krav til private enkeltmandsvirksomheder i forslagets § 21. Der findes ikke tilsvarende krav til personselskaber i gældende lov og forslaget indfører ikke sådanne krav på dette område.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 20, stk. 2, indsættes efter »forpligtelser«: »samt indtægter og omkostninger«.
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 20, stk. 2, er tæt forbundet med § 19, stk. 3, der bliver stk. 4. Det foreslås derfor, at ordlyden i § 20, stk. 2, tilpasses den ændrede ordlyd i § 19, stk. 3, der bliver stk. 4. Det fremgår af den gældende bestemmelse, at virksomheden kan undlade at indregne private aktiver og forpligtelser i balancen. Bestemmelsen foreslås udvidet således, at virksomheden også kan undlade at indregne private indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen. Dette antages allerede at være normal praksis, da det næppe er muligt at aflægge et retvisende regnskab, hvis virksomheden i resultatopgørelsen indregner private indtægter og omkostnin- ger men udeholder de relaterede private poster i balancen. I henhold til lovens almindelige regler om konsistens i § 13, stk. 1, nr. 7, vil virksomheden skulle vælge enten at indregne alle ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, eller ingen. Det er således ikke muligt at indregne udvalgte aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, men samtidig udeholde andre aktiver, forpligtelser, indtægter og omkost- ninger.
Bestemmelsen giver mulighed for at udeholde aktiver og forpligtelser m.v. fra regnskabet. Hvis de indregnes, skal dette ske efter lovens almindelige regler herfor.
Bestemmelsen omfatter virksomheder, som bortset fra en mindre gruppe interessentskaber ikke er omfattet af det nye regnskabsdirektiv. Bestemmelsen har således ikke baggrund i det nye regnskabsdirektiv, men er alene en nati- onal bestemmelse.
Det foreslås, at § 20, stk. 2, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, B, C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 20, stk. 2, for regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 20, jf. specielle bemærkninger til § 20: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3285, vil fortsat være gældende med ovenstående ændringer og tilføjelser.
980 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease