Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksom- heden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reg- lerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kost- pris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne. 2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Lovbemærkninger Forslagets afsnit III med §§ 22-77 indeholder de regler, som virksomheder i klasse B skal efterleve udover reglerne i afsnit II for klasse A (§§ 18-21). Imidlertid er reglerne i klasse A af et sådant tilsnit, at det i realiteten kun er sær- reglerne om åbningsbalance og personvirksomheder med flere deltagere, der er relevante for virksomheder omfat- tet af klasse B. Disse bestemmelser suppleres naturligvis med de generelle krav om retvisende billede og grundlæg- gende forudsætninger m.v. i forslagets §§ 11-17. Derfor henvises der alene til § 19, stk. 1 og 3, samt § 20, stk. 2. Desuden kan virksomheder omfattet af klasse B anvende reglerne i klasse C og D, når blot det sker systematisk og konsekvent. Generelt stilles der betydeligt større krav til årsrapporter for virksomheder i klasse B end i klasse A. Det skyldes bl.a., at virksomhederne i klasse B typisk har begrænset hæftelse — aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, erhvervsdrivende fonde, visse erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som fuldt ansvarlige deltagere. Bortset fra erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar, omfattet af §§ 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virk- somheder, er alle de nævnte virksomheder omfattet af 4. direktiv, der stiller mere end blot minimumskrav til regn- skabsaflæggelsen, herunder også om regnskabsoffentlighed. Direktivets målgruppe er primært selskabsdeltagere og kreditorer i selskaber med begrænset ansvar. I klasse B stilles der detaljerede krav til klassifikation, indregning og måling i resultatopgørelse og balance, ligesom oplysningskravene — noter og ledelsesberetning — også er omfattende. På afgørende punkter er der dog tale om lempeligere regler end dem, der gælder for virksomheder i klasse C og D. I modsætning til klasse A er der fuld regn- skabspligt og pligt til at indsende en revideret årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Samtidig implementerer stk. 1 4. direktivs artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen er samtidig basis for implementeringen af 7. direktivs artikel 16, stk. 1, jf. forslagets § 117, stk. 1.
Stk. 2 fastsætter den praktiske regel, at en modervirksomhed i klasse B kan undlade at gentage oplysninger i noter og ledelsesberetning m.v., hvis disse i det væsentligste er identiske med tilsvarende oplysninger i koncernregnska- bet.
Stk. 3 anviser nogle praktiske overgangsløsninger, der kan anvendes, når en virksomhed bevæger sig fra klasse A til klasse B.
Nr. 1 bestemmer, at aktivets værdi på det forrige års balancedag kan anses som kostpris. Denne værdi kan således som udgangspunkt anvendes ved første indregning, jf. forslagets § 36, når årsrapporten udarbejdes efter reglerne i klasse B. De herved benyttede indregningsmetoder og målegrundlag skal i så fald oplyses. Klasse B indeholder imidlertid en række bestemmelser om efterfølgende måling (værdiansættelse) af aktiver, som også "nye" virksom- heder skal iagttage. Kostprisen kan således ikke i alle tilfælde uden videre anvendes som efterfølgende målegrund- lag, jf. fx forslagets §§ 37 og 38.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 983
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease