Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
revisorer samt bekendtgørelsen om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (erklæringsbe- kendtgørelsen), jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 135 a, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at årsrapporter omfattet af regnskabs- klasse B skal indeholde en revisionspåtegning, hvis der er foretaget revision — lovpligtig såvel som frivillig — af års- rapporten. Har en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, valgt at lade en revisor afgive erklæring til årsrap- porten om andre former for kontrol af årsrapporten som omtalt ovenfor, skal en sådan erklæring efter forslaget ligeledes indgå i årsrapporten. Sådanne erklæringer fra revisor kan efter forslaget til § 135 a kun afgives af statsau- toriserede eller registrerede revisorer.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 22, stk. 1, affattes således:
»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1, og en ledelsesberet- ning. Har en godkendt revisor afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b og 23-77 finder anvendelse, jf. dog § 137.«
Lovbemærkninger Den gældende § 22, stk. 1, i årsregnskabsloven angiver, hvilket indhold en årsrapport for en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B i det mindste skal bestå af. Desuden angiver bestemmelsen, hvilke regler i årsregnskabsloven som finder anvendelse på årsrapporter for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B.
Det foreslås, at § 22, stk. 1, affattes på ny, så indholdet af det gældende stk. 1 ajourføres i lyset af de ændringer, der med lovforslaget foretages i reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, som omtalt nedenfor.
Den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., opregner, hvilke dele en årsrapport i det mindste skal bestå af. Årsrapporten skal som hidtil bestå af en ledelsespåtegning, medmindre virksomheden er fritaget herfor efter den foreslåede nye § 9 a, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse fritager som noget nyt virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C for at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, hvis virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun består af ét med- lem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse. Dette er nærmere omtalt i bemærkningerne til bestemmelsen. Desuden skal årsrapporten som hidtil bestå af balance, resultatopgørelse og noter, jf. dog den foreslåede nye be- stemmelse i § 22 b, stk. 1, der som noget nyt fritager visse virksomheder omfattet af regnskabsklasse B — de så- kaldte mikrovirksomheder, som opfylder betingelserne i den foreslåede nye § 22 a — for at medtage en række noter i årsregnskabet. I den gældende § 22, stk. 1, 1. pkt., nævnes anvendt regnskabspraksis som et eksempel på et notekrav. Dette eksempel er ikke medtaget i den nye affattelse af § 22, stk. 1, 1. pkt., da eksemplet ikke vurderes at have selv- stændig betydning. Der er således ikke tilsigtet nogen realitetsændring med udeladelsen af dette eksempel.
Endvidere fastslås det i den foreslåede § 22, stk. 1, 1. pkt., at årsrapporten skal indeholde en ledelsesberetning. Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til §§ 76 a og 77.
Det har hidtil været valgfrit for virksomhederne, om de vil redegøre for deres væsentligste aktiviteter i en note til regnskabet eller i en ledelsesberetning, jf. den gældende § 76 a. Virksomhederne har hidtil ikke haft pligt til at med- tage en ledelsesberetning, medmindre der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, jf. den gældende § 77. I forslagets § 1, nr. 98, foreslås det, at §§ 76 a og 77 erstattes af en ny affattelse af § 76 a, hvorefter virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fremover skal medtage en ledelsesberetning, som
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 985
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease