Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

4) Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:

»Undtagelse for mikrovirksomheder

§ 22 a. Mikrovirksomheder kan anvende undtagelserne i § 22 b, jf. dog stk. 3. Ved mikrovirksomheder forstås me- get små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetids- punktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 2.700.000 kr. 2) En nettoomsætning på 5.400.000 kr. 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. Stk. 2. Ved beregning af størrelsesgrænserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Uanset at størrelsesgrænserne i stk. 1 er opfyldt, kan undtagelserne i § 22 b ikke anvendes af følgende virksomheder: 1) Virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. 2) Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resultaterne af forvaltningen af deres aktiver. 3) Virksomheder, der er forbundet med virksomheder omfattet af nr. 2, som har fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investerings- virksomheder. 4) Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter. Lovbemærkninger Det nye regnskabsdirektiv indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre særligt lempelige regler for så- kaldte mikrovirksomheder. Bestemmelserne om mikrovirksomheder blev oprindeligt indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/6/EU af 14. marts 2012 som en ændring til 4. sel-skabs-direktiv, direktiv 78/660/EØF. Bestemmelserne om mikrovirksomheder er videreført i artikel 3 og artikel 36 i det nye regnskabsdirektiv. Mikrovirksomheder er defineret i artikel 3, stk. 1, i det nye regnskabsdirektiv som virksomheder, der på balanceda- gen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de tre følgende grænser: balancesum på 350.000 euro, nettoomsætning på 700.000 euro og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 10. Efter artikel 3, stk. 9, 2. afsnit, kan beløbene i euro ved omregning til anden valuta rundes op med 5 pct. til et helt beløb i national valuta, hvis medlemsstaten ikke har indført euroen. Omregning af de i euro angivne beløb skal ifølge det nye regnskabsdirektivs artikel 3, stk. 9, ske ved anvendelse af den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Euro- pæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for det nye regnskabsdirektiv. Omregningskursen er kurs 7,4573, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 19. juli 2013. Det foreslås, at der i årsregnskabsloven indføres særlige regler for mikrovirksomheder, dvs. meget små virksomhe- der omfattet af regnskabsklasse B som nærmere omtalt nedenfor, så virksomheder, der opfylder betingelserne i § 22 a, kan anvende undtagelserne i § 22 b.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 989

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease