Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

mikrovirksomheder som virksomheder, der på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre følgende størrelsesgrænser: en balancesum på 2.700.000 kr., en nettoomsætning på 5.400.000 kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 10.

Det foreslås i § 22 a, stk. 1, nr. 1 og 2, at ændre i nr. 1 »2.700.000 kr.« til »3.500.000 kr.« og i nr. 2 »5.400.000 kr.« til »7 mio. kr.«.

Forslaget vil implementere artikel 1, stk. 1, nr. 1, i det delegerede direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a (balancesum) og b (nettoomsætning), hvorefter beløbsgræn- serne for mikrovirksomheder forhøjes, så beløbsgrænserne ikke må overstige henholdsvis en balancesum på 450.000 euro og en nettoomsætning på 900.000 euro. Ifølge den gældende artikel 3, stk. 9, 2. afsnit, i regnskabs- direktivet, må medlemsstater, der ikke har indført euroen, ved omregning til nationale valutaer runde op eller ned med 5 procent. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, for yderligere baggrund til delegerede EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet. Den forslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for at forhøje beløbsgrænserne for mikrovirksomheder ud- nyttes fuldt ud, så muligheden i regnskabsdirektivet for at runde de angivne beløb i euro op med indtil 5 procent udnyttes. Omregningskursen er kurs 7,4558, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 21. december 2023. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. I overensstemmelse med hidtidig praksis, vil en nystiftet virksomhed allerede kunne anvende mikroreglerne i virk- somhedens første regnskabsår, hvis virksomheden på balancetidspunktet er under grænserne i § 22 a, stk. 1, og i øvrigt opfylder betingelserne for at være en mikrovirksomhed. Gældende bestemmelse § 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplys- ninger i noterne: 1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. 2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. 3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2. 4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68. Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne. Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighe- derne i stk. 1 er anvendt. Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:

»§ 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplys- ninger i noterne: 1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. 2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. 3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2. 4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68. Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne. Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt. Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.«

992 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease