Europa
Kontinentet med kort afstand til eventyret Europa består af 44 lande og er et historiefyldt kontinent, hvor hvert land har sin egen unikke historie og kultur. Der er multikulturelle storbyer, kulturelle skatte, pittoreske middelalderbyer og kontrastfulde landskaber. Hos Discovery Travel er vi vilde med en lille ”quickie” – forstået som en lille rejse på få dage – og I skal ikke rejse langt i Europa, før der venter nye, spændende indtryk. En oplevelsesrig ferie kan sagtens gøres på blot en forlænget weekend. Vi sørger ligeledes gerne for reservationer på populære restaurationer, som kan være svære at få tilgang til. Naboer med enestående oplevelser I Grækenland kan du opleve den græske charme med mytiske Middelhavsøer, smukke strande med krystal- klart vand, en oldgammel kulturhistorie og et køkken med alt, hvad man kunne ønske sig. I Spanien finder du alt fra ski og bjergvandring til sol og strand. Besøg arabiske ornamenter, se storbykunst og indtag frisk tapas eller paella – enten klassisk eller molekylært! Nyd turen gennem det kontrastfulde Spanien. Om Italien udtalte Giuseppe Verdi: “Du må få universet, hvis bare jeg får Italien“. Oplev det azurblå hav, smukke klipper, hygge- lige butiksgader, romantiske restauranter og fredfyldte landskaber med den perfekte middelhavsstemning.
38
Made with FlippingBook - PDF hosting