Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

Disse redegørelser, som skal medtages i ledelsesberetningen, er beskrevet i dette særskilte kapi- tel, da redegørelserne har en særlig form, og da de på flere punkter adskiller sig fra lovens øvrige krav til afsnit i ledelsesberetningen, som er beskrevet i kapitel 5 Ledelsesberetning . Redegørel- serne skal stadig overholde de grundlæggende kvalitetskrav til ledelsesberetningen, herunder kra- vet om en retvisende redegørelse, som er beskrevet i afsnit 5.3 Ledelsesberetningen skal præsen- tere en retvisende redegørelse . Flere af redegørelserne er bygget op om et såkaldt følg eller forklar-princip, som betyder, at virk- somheden ikke nødvendigvis er forpligtet til at arbejde med bestemte aktiviteter, men den er som minimum forpligtet til at give en klar og begrundet forklaring på, hvorfor den ikke har politikker inden for et givent område. Virksomheden kan for nogle af redegørelserne vælge, at de placeres på hjemmesiden i stedet for i ledelsesberetningen. Det ændrer dog ikke ved, at redegørelsen betragtes som en del af ledelses- beretningen, uanset hvor den placeres, ligesom kravene til redegørelsens form og indhold er de samme. Som nævnt i indledningen vil redegørelsen for samfundsansvar erstattes af EU's nye direktiv for bæredygtighedsrapportering. Det medfører nye og væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtighedsrapportering, som får en gennemgribende betydning for de omfattede virk- somheder og for de nugældende krav, som er beskrevet i dette kapitel. Se mere i afsnit 6.10.

Redegørel- serne har en særlig form

Følg eller forklar-princip

Placering på hjemmesiden

EU's nye direktiv for bæredygtig- hedsrappor- tering

6.3

Redegørelse for samfundsansvar

Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal i ledelsesberetningen redegøre for virksomhe- dens samfundsansvar. For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal størrelses- grænserne opgøres på koncernniveau. Samfundsansvar omfatter hensynet til miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at re- ducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og for- hold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Ved virksomhedens samfundsansvar forstås måden, hvorpå sådanne hensyn frivilligt indregnes i virk- somhedens forretningsstrategi og -aktiviteter. Når virksomheden fastlægger politikker for samfundsansvar, vil det typisk ske med udgangspunkt i virksomhedens egen kerneforretning og strategiske udfordringer. De områder, der er givet som eksempler i loven, lægger herudover op til, at virksomhederne i deres valg af områder tager ud- gangspunkt i FN's Global Compact, FN's principper for ansvarlige investeringer eller OECD's ret- ningslinjer for multinationale virksomheder. Eksemplerne i loven er tæt knyttet til FN's Global Compact, som bygger på følgende ti principper, som FN anbefaler, at virksomheder bør følge:

§ 99 a, stk. 1

Lovens eksempler på samfunds- ansvar

De ti principper i FN's Global Compact

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 101

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease