Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ved at indføre dette krav i årsregnskabsloven foretages der en tilpasning til IFRS. Kravet herom i IFRS fremgår af IAS 19, afsnit 120 (c), hvorefter reguleringen ikke skal indregnes i resultatopgørelsen, men i totalindkomstopgørel- sen. Forholdet er ikke specifikt reguleret i det nye regnskabsdirektiv. Det vurderes dog, at forslaget ligger inden for direktivets rammer. Den foreslåede præsentation af aktuarmæssige gevinster og tab er alene relevant ved såkaldte ydelsesbaserede pensionsordninger og ikke ved bidragsbaserede ordninger. Da de danske ordninger som altovervejende hovedregel er bidragsbaserede, vil ændringen primært vedrøre de virksomheder, som har aktiviteter i udlandet, hvor ydelses- baserede ordninger er mere udbredte. Ved en ydelsesbaseret pensionsordning garanterer virksomheden dens medarbejdere en pension. Pensionens stør- relse afhænger typisk af tjenestetid og løn på sluttidspunktet. Virksomheden kan fx garantere medarbejderne en pension, som udgør 2/3 af slutlønnen. Her er det arbejdsgiveren, som har risikoen for medarbejdernes levetid, afkast af opsparede midler m.v. De ændrin- ger i størrelsen af pensionsforpligtelsen, som opstår ved ændringer i forventet levetid m.v., omtales ofte som aktu- armæssige gevinster og tab.
Hvis medarbejdernes forventede levetid ændres fra fx 78 år til 79 år, vil dette få betydelig indflydelse på virksom- hedens forpligtelser.
Der har været et stort ønske fra virksomhederne om, at aktuarmæssige reguleringer (levetid, forventet afkast på investeringsaktiver m.v.) skal kunne foretages direkte i egenkapitalen og således ikke over resultatopgørelsen. Dette svarer til IFRS, som giver mulighed for indregning i anden totalindkomst — tidligere direkte i egenkapitalen.
Baggrunden for ønsket er, at aktuarmæssige gevinster og tab ikke anses for at være udtryk for virksomhedens ker- neforretning.
Det foreslås, at ændringerne til § 49, stk. 2, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 49 for regnskabs- klasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 49, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 37, stk. 1 og 2,«: »§ 37 a«.
Lovbemærkninger Ifølge § 49, stk. 1, 1. pkt., skal alle indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. I § 49, stk. 1, 2. pkt., er fastsat en undtagelse hertil, for så vidt angår virksomheder, der indregner indtægter efter produktions- metoden. Ifølge § 49, stk. 1, 3. pkt., anses indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, altid for indtjent.
Der foreslås en ændring af § 49, stk. 1, 3. pkt., idet der tilføjes en henvisning til § 37 a, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring medfører, at også indtægter, der stammer fra løbende regulering til dagsværdi i henhold til § 37 a, på samme måde som indtægter, der stammer fra løbende regulering i henhold til § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, altid skal anses for indtjent.
For aktiver og forpligtelser, som indregnes og måles efter § 37, stk. 5, regulerer de relevante regnskabsstandarder, hvilke gevinster og tab der skal indregnes i resultatopgørelsen. Disse gevinster og tab er således ikke omtalt i § 49.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1013
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease