Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets artikel 8, stk. 8, litra a.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 49, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 39, stk. 2,«: »samt forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinveste- ring i udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3,«.

Lovbemærkninger Ifølge §§ 49 oplister en række indtægter og omkostninger og angiver, om de skal indregnes i resultatopgørelsen eller egenkapitalen. Stk. 1 angiver de poster, som skal indgå i resultatopgørelsen, mens stk. 2 anfører de poster, som skal indgå direkte i egenkapitalen. Af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 2, nr. 4, fremgår det, at forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, skal ind- regnes direkte i egenkapitalen. Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der indsættes et nyt § 39, stk. 3, hvorefter forskelsbeløb som opstår efter § 39, stk. 1, ved omregning fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed, og som vedrører en mone- tær post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, indregnes direkte på egenkapita- len. Det foreslås på denne baggrund at ændre § 49, stk. 2, nr. 4, således at forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, ikke må indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte i egen- kapitalen.

Bestemmelsen implementerer sammen med lovforslagets § 1, nr. 13, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i § 39, regn- skabsdirektivets artikel 8, stk. 8, litra b.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 49 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Indtægter og omkostninger, der i henhold til stk. 2, nr. 3 og 4, indregnes direkte på egenkapitalen, skal indregnes i en dagsværdireserve, som opløses, når de indregnede beløb realiseres eller tilbageføres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Lovbemærkninger Efter lovforslagets § 1, nr. 23, som ændrer § 49, stk. 2, nr. 3, skal indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden vælger at henføre til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, og som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, herunder tilbageførsel af sådanne beløb, indregnes direkte i egenkapitalen. Efter lovforslagets § 1, nr. 24, som ændrer § 49, stk. 2, nr. 4, skal forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, samt for- skelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3, indregnes direkte i egenkapitalen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1015

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease