Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

er navnlig tale om en præcisering af de gældende krav. Dog bortfalder det særlige krav om beskrivelse af bereg- ningsmetoden ved anvendelse af amortiseret kostpris. Årsagen til dette er, at beregningen af amortiseret kostpris er en almindelig anerkendt metode, hvorfor det er unødvendigt at beskrive den i de enkelte årsregnskaber. Fokus flyttes over på beregningen af dagsværdier, hvor der er betydeligt større forskelle mellem de forskellige modeller som anvendes. Oplysningerne skal alene gives, hvor dagsværdien ikke umiddelbart kan aflæses i markedet. Der skal således fx ikke oplyses nærmere om modeller m.v. for virksomhedens børsnoterede aktier, som er målt til børskursen. Oplysnings- kravet omfatter den situation, hvor målingen er baseret på bestemmelsen i § 37, stk. 1, 4. pkt., der foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 48. Dette svarer til niveau 3 i IFRS 13. Oplysningerne er fx relevante for investeringsejendomme, som måles til dagsværdi efter årsregnskabslovens § 38, der foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 53-56. Målingen vil normalt være baseret på en model, typisk en DCF-model (Discounted Cash Flow model). En DCF-model er en bereg- ningsmodel til tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme. Hvis en DCF-model anvendes, skal dette fremgå entydigt af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. Det skal også fremgå, om beregningen er baseret på flerårige budgetter og en terminalperiode. Endvidere skal andre relevante oplysninger, som konkret skønnes nød- vendige for regnskabsbrugeren, fremgå af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. Den internationale regnskabsstandard IFRS 13 indeholder en række specifikke oplysningskrav til virksomheder, som måler deres aktiver til dagsværdi. Denne regnskabsstandard kan anvendes som vejledning til, hvorledes årsregn- skabslovens generelle oplysningskrav kan opfyldes. Forslaget er en delvis gennemførelse af artikel 16, stk. 1, litra c, nr. i, i det nye regnskabsdirektiv. Den del af direkti- vets krav, som ikke gennemføres i denne bestemmelse, foreslås gennemført ved en ny bestemmelse i § 58 a. Den nye § 58 a stiller krav om, at der skal gives oplysninger om de forudsætninger, som er anvendt i den model, som er beskrevet under anvendt regnskabspraksis.

Efter den gældende § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, skal en afskrivningsperiode for immaterielle anlægsaktiver på over 5 år begrundes konkret og fyldestgørende. Den gældende bestemmelse gennemførte artikel 37, stk. 2, i 4. direktiv.

Direktivets regel er ændret med det nye regnskabsdirektiv. Nu foreskriver direktivet, at afskrivningsperioden for goodwill altid skal begrundes. Det vil sige, at den skal begrundes uanset afskrivningsperiodens længde.

Det foreslås derfor, at § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, videreføres som det foreslåede nye litra b, således at 1. pkt. videre- føres uden ændringer, mens 2. pkt. fastslår, at afskrivningsperioden for goodwill skal begrundes.

Det nye regnskabsdirektiv indeholder ikke krav om begrundelse for afskrivningsperioden for andre immaterielle ak- tiver end goodwill.

Begrundelsen skal være særligt fyldestgørende, hvis virksomhedens afskrivningsperiode er særlig kort eller meget lang i forhold til andre virksomheder i samme branche. Her vil virksomheden skulle begrunde, hvorfor netop dens goodwill har en levetid, som afviger fra resten af branchens.

Det gældende litra d i § 53, stk. 2, nr. 1, bliver herefter litra c.

Det foreslås, at ændringerne til § 53, stk. 2, nr. 1, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 53 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af for- slaget. De hidtil gældende bemærkninger til § 53, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 53, stk. 2, Folketingstidende 2000- 01, A, L 138 som fremsat, side 3308-3310, vil fortsat være gældende med ovenstående ændringer og med den ændring, som følger af, at § 53, stk. 2, nr. 4, er foreslået ophævet i forslagets § 1, nr. 84.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1029

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease