Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 61 skal virksomheden oplyse om karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver. Eventualaktiver er forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan med- føre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre begi- venheder i fremtiden, som er uden for virksomhedens kontrol, jf. definitionen i lovens bilag 1, C, nr. 8. Der er således tale om mulige fremtidige økonomiske fordele, der sandsynligvis vil opstå som følge af begivenheder, der har fundet sted. Der er fx tale om et eventualaktiv, hvis virksomhedens ledelse vurderer, at der er gode chancer for at vinde et søgsmål i en verserende erstatningssag.
Oplysningerne, som kræves efter bestemmelsen, er en kort beskrivelse af de omstændigheder og forhold, som ligger til grund for eventualaktivet, samt værdien heraf.
§ 61 gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Endvidere gælder bestemmelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) via henvisningsreglen i § 78, stk. 1, og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
4. direktiv indeholder ikke krav om oplysning om eventualaktiver.
Den internationale regnskabsstandard IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, kræ- ver oplysning om virksomhedens eventualaktiver.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) og mellemstore virksomheder om- fattet af regnskabsklasse C fritages for at oplyse om eventualaktiver i årsrapporten, så dette krav fremover alene gælder for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Det foreslås således, at § 61 ophæves, idet kravet flyttes med redaktionelle ændringer til en ny bestemmelse i § 90 b i regnskabsklasse C, som gælder for store virksomheder (forslagets § 1, nr. 32). Bestemmelsen i § 90 b vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Om baggrunden for forslaget kan der i øvrigt henvises til afsnit 2.1.3.7. i de almindelige bemærkninger.
Gældende bestemmelse § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Lovbemærkninger Oplysningskravet i forslagets § 62 er nyt og gælder kun andelsvirksomheder. Den samlede størrelse af virksomhe- dens eventuelle tilbagebetalinger til andelshaverne (herunder dividende) skal angives. Tilsvarende gælder den sam- lede størrelse af andelshavernes eventuelle efterbetalinger til virksomheden.
Andelsvirksomheder skal endvidere redegøre for den regnskabsmæssige behandling af disse tilbageog efterbetalin- ger, jf. forslagets § 53, stk. 2, nr.5.
De nævnte oplysninger er nødvendige for at kunne foretage en reel sammenligning af forskellige
1048 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease