Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

► En virksomhed, der rapporterer om samfundsansvar i henhold til det globale rapporteringsini- tiativ (GRI), kan i ledelsesberetningen ligeledes nøjes med at henvise til, at denne undtagelse anvendes. Her gælder også, at redegørelsen skal være tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside. En forudsætning for at anvende henvisningen til en fremskridtsrapport eller GRI er, at rapporte- ringen dækker den samme regnskabsperiode som årsrapporten, og at den er offentlig tilgængelig senest ved offentliggørelsen af årsrapporten. I relation til menneskerettigheder, klima og miljø er det et krav, at dette er indarbejdet i rapporteringen, for at virksomheden kan undlade at rapportere særskilt herom. Med hensyn til at fastlægge de internationale retningslinjer til rapportering om samfundsansvar er Erhvervsstyrelsen i loven bemyndiget til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte, hvilke regelsæt som opfylder internationale retningslinjer, der kan benyttes og under hvilke betingelser. Bekendt- gørelsen fastslår, at FN Global Compact, FN PRI (FN's Principper for ansvarlige investeringer) og GRI p.t. anses som anerkendte internationale retningslinjer. Offentliggøres redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, skal den offent- liggøres som én samlet redegørelse, og det skal oplyses, at redegørelsen udgør en del af ledelses- beretningen i virksomhedens årsrapport, samt hvilken regnskabsperiode den pågældende årsrap- port dækker. Redegørelsen skal være tilgængelig for virksomhedsdeltagere m.fl. fra det tidspunkt, hvor årsrapporten, som redegørelsen knytter sig til, er tilgængelig, mens den skal være offentlig tilgængelig på hjemmesiden fra det tidspunkt, hvor årsrapporten offentliggøres. I ledelsesberet- ningen skal angives den eksakte URL-adresse, der leder regnskabsbrugeren direkte til redegørel- sen for samfundsansvar eller til den side, hvor samtlige offentliggjorte redegørelser er tilgænge- lige. Redegørelsen skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst fem år på den URL-adresse, der er angivet i ledelsesberetningen i den årsrapport, som redegørelsen knytter sig til. For børsnoterede virksomheder gælder dog et krav om tilgængelighed i 10 år, jf. lov om kapitalmarkeder. Ændres URL-adressen i løbet af perioden, skal der være en direkte viderestilling fra den URL-adresse, der oprindeligt er anført i ledelsesberetningen. Redegørelsen skal offentliggøres under betegnelsen "Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregn- skabslovens § 99 a". Det er ikke tilladt at placere en del af oplysningerne i ledelsesberetningen og andre dele på virksomhedens hjemmeside, idet redegørelsen skal offentliggøres som én samlet redegørelse. Virksomheden kan vælge at præsentere en kortere, samlet version i virksomhedens ledelsesberetning og en mere uddybende på virksomhedens hjemmeside.

Internationale retningslinjer, der kan rapporteres efter

Særligt om placering af redegørelsen på hjemme- siden

Ovenstående krav ved placering af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemme- side fremgår af Erhvervsstyrelsens redegørelsesbekendtgørelse.

Bekendt- gørelse

Sprogkrav til redegørelsen Som udgangspunkt skal redegørelsen gives på samme sprog som de øvrige dele af årsrapporten, hvilket vil være dansk eller engelsk. Det gælder, uanset om redegørelsen placeres i ledelsesberet- ningen, på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning. Anvender virksomheden muligheden for at rapportere efter internationale retningslinjer eller standarder, er det dog sprog- kravene i henhold til disse retningslinjer, der er gældende. Hvis en dattervirksomhed benytter lempelsesmuligheden og henviser til en udenlandsk modervirk- somheds redegørelse for samfundsansvar, skal sproget i modervirksomhedens redegørelse for samfundsansvar være affattet på et sprog, som er tilladt i det pågældende land, hvor modervirk- somheden er beliggende.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 105

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease