Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.
Lovbemærkninger Forslagets § 78 tilføjer endnu et element på byggeklodsmodellen.
Stk. 1, 1. pkt. fastslår i lighed med §§ 18 og 22 hvilke bestanddele af årsrapporten, der er obligatoriske for regn- skabsklassen. Som noget nyt i forhold til B-klassen skal årsregnskaber og koncernregnskaber her forsynes med en pengestrømsopgørelse. 3. og 4. pkt. kræver, at virksomheder omfattet af klasse C skal følge reglerne for klasse B (§§ 23-77) med tillæg af de særregler, der følger af §§ 79-101. De enkelte A-klasseregler, der måtte have betydning — fortrinsvis af hensyn til erhvervsdrivende fonde og interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som interessenter eller komplementarer — gælder naturligvis også her. Medens reglerne for regnskabsklasse A kun i meget få tilfælde er relevante for B-virksomheder, er reglerne for klasse B i overvejende grad af betydning for C-virksomhederne. Her vil endda kunne være en risiko for konflikt mellem Bog C-regler, selvom forskellene snarere vil vise sig som yderligere krav til C-virksomhederne. For at afgøre eventuelle konfliktsituationer en gang for alle er det i 5. pkt. generelt mar- keret, at C-klassereglerne i tilfælde af konflikt skal have fortrin. Generelt stilles der strengere krav til virksomhederne i klasse C end i klasse B. Virksomhederne i klasse C — dvs. de mellemstore og store virksomheder — skal fx indregne flere immaterielle aktiver i balancen, ligesom de skal udarbejde pengestrømsopgørelse og en mere udførlig ledelsesberetning. Offentligheden som helhed har ofte større interesse i årsrapporter for virksomheder i klasse C, blandt andet som følge af virksomhedernes større samfundsmæssige betydning. Desuden vil de — alt andet lige — bedre være i stand til at leve op til de større krav. Der kræves derfor større kvalitet af disse virksomheders årsrapport. På nogle punkter er der dog lempelser for mellemstore virksomheder, således at reglerne ikke altid er ens for de to størrelser i klasse C. Stk. 2 fastsætter den praktiske regel, at en virksomhed i klasse C, hvis oplysninger i redegørelser, noter og ledelses- beretning i det væsentligste er identisk med de tilsvarende oplysninger i koncernregnskabet, kan undlade at gentage dem. Når en virksomhed overskrider størrelsesgrænserne for klasse B, og dermed bevæger sig over i klasse C, har den på en måde et ekstra år til at finde ud af, om skiftet er mere varigt — på grund af kravet om, at overskride størrelses- grænserne i to på hinanden følgende år. Dette giver tid til at indrette sig på de større krav. Det er imidlertid ikke altid nok, hvorfor forslaget anviser nogle overgangsordninger. En række situationer, der kunne tænkes at give særlige problemer, er opregnet i stk. 3, nr. 1-3. Det drejer sig om indregning af indirekte produktionsomkostninger (nr. 1), indregning af udviklingsprojekter (nr. 2), og tilpasning af sammenligningstal (nr. 3). I alle disse tilfælde tillades det virksomheder, der tidligere var i regnskabsklasse B, først at anvende de nye metoder i det første år i regnskabsklasse C således, at der ikke er pligt til at tilpasse sig med tilbagevirkende kraft.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 78, stk. 1, indsættes som 6. pkt.:
»Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1089
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease