Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.
Lovbemærkninger Forslagets § 79 viderefører dele af gældende lovs § 5, stk. 1, og implementerer 4. direktivs artikler om opstilling af resultatopgørelsen. Resultatopgørelse og balance skal opstilles i overensstemmelse med skemaerne i bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 5 eller 6. I forhold til skemaerne for Klasse B indeholder skemaerne for resultatopgørelsen i bilag 2, skema 5 og 6, yderligere specifikationer, navnlig med hensyn til posterne for skat. Balancerne for de to klasser er identiske. Også mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C har under visse betingelser mulighed for at sammendrage og tilføje poster i resultatopgørelsen. Der henvises til forslagets §§ 32 og 81.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 79 ophæves.
Lovbemærkninger Efter den gældende § 79 i årsregnskabsloven skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse C opstille resultatop- gørelsen i overensstemmelse med årsregnskabslovens bilag 2, skema 5 eller 6. Bestemmelsen gælder desuden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. den gældende bestemmelse i § 102, stk. 1. Det foreslås imidlertid i forslagets § 1, nr. 181, at skema 5 og 6 ikke videreføres i den nye affattelse af bilag 2. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D skal herefter anvende de samme skemaer som virksomheder i regnskabsklasse B, nemlig skema 3 og 4.
§ 79 er herefter overflødig, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.
Gældende bestemmelse § 80. Virksomheden skal i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen særskilt præsentere de aktiviteter, der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Stk. 2. De poster, som er sammendraget i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen efter stk. 1, skal specificeres i noterne.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal af- hændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne »Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og »Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81, for så vidt angår nettoomsætning.
Lovbemærkninger Forslagets § 80 kræver som noget nyt oplysninger om ophørende aktiviteter. Oplysningerne om ophørende aktivi- teter omfatter de i året faktisk ophørte aktiviteter samt de aktiviteter, der er i gang med at ophøre, men stadig eksisterer på balancedagen. Hvordan, aktiviteterne ophører, er uden betydning, men normalt tales der om
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1099
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease